Noah Strømsted
Noah Strømsted (f. 29.7.2007)
Noah Strømsted er blandt Danmarks mest lovende formel-talenter. Han kører FIA Formula 3 Championship med Trident Motorsport i 2025-26.
Københavneren havde en usædvanlig vej til junior formel-klasserne uden erfaring i karting. I stedet havde Noah Strømsted kørt tusindvis af omgange i formelbiler, inden han fik løbsdebut i Danish F4 i 2021. Han vandt i sin debut, kun 14 år gammel, og tog yderligere otte sejre på vej til andenpladsen i mesterskabet.
De følgende år stod på Formel 4-mesterskaber i Spanien og Emiraterne, inden han rykkede op til FRECA i 2024 og Formel 3 i 2025.
Hans debutsæson i Formel 3 bød på en sejr, tre podieplacering og en samlet sjetteplads i mesterskabet. Han fortsætter med Trident Motorsport i feeder-serien til Formel 1 i 2026.
Læs nyheder om Noah Strømsted her.