E-sport

E-sport i DASU (digital motorsport)

E-sport/digital motorsport i DASU er en nem og forholdsvis billig måde at komme i gang med motorsport på. Det er en måde at dyrke sin sport på fra hjemmet, men samtidig med det sociale lag, selvom man primært mødes online.

Det er en økonomisk indgangsvinkel til sporten - selvfølgelig alt efter hvor meget man vælger at investere i sit udstyr. Men en konsol, et spil og et tv er i princippet nok til at komme i gang. 

Racersimulationer har i årevis været benyttet af racerkører, teams og konstruktører for at forbedre sig, og som teknologien har udviklet sig, er selv gængse computerspil i dag endda meget tæt på virkeligheden. Flere racerserier og racerteams fra den virkelige verden har i dag esport-mesterskaber og -hold. Og mange danske racerstjerner benytter sig også af mulighederne for at holde løbsformen ved lige på computeren.

Du vil kunne køre om DASU-mesterskaber inden for forskellige racerspil til fx pc og PlayStation.

Denne side vil løbende blive opdateret med regler, løbskalender og yderligere information om, hvordan du kommer igang.

 

Vil du dyrke digital motorsport/e-sport i DASU?

Alt der kræves for at dyrke e-sport i DASU er medlemskab af en af vores klubber.

DASU og FIA har et samarbejde med iRacing-spillet, der giver os mulighed for at give et introduktionstilbud.

 

ESR

ESR tilbyder dette intro-tilbud med iRacing i ét år inkluderet i medlemsprisen (læs mere hos ESR her)

DGTS – Danish GT Series har dette intro-tilbud med iRacing i ét år inkluderet i medlemsprisen (læs mere hos DGTS her)

 

Se hvilke serier og mesterskaber der køres i e-sport på siden her.

 

Der findes findes flere gode guides til, hvordan du kommer i gang med digital motorsport - vigtigt er det dog, at du sikrer, at din computer kan afvikle de spil, du ønsker at køre. Kravene til hardware finder du på de enkelte spils side. 

Læs også mere om digital motorsport / e-sport i DASU i artiklen her.

Eksempelvis har iRacing en fornem guide til at komme i gang med deres platform her