Banesport - asfalt
Her finder du alt du skal bruge for at dyrke banesport i Danmark. Det er her, du finder linket til licensbestilling, her, du finder de gældende reglementer - sportslige og tekniske - inden for banesporten. Her kan du læse mere om vognbøger og se, hvornår der er mulighed for at komme på kursus inden for sporten. Det er også her, du kan læse om, hvad DASUs forsikringer dækker.
Hold også øje med nyhederne inden for banesport på denne side, så du hele tiden er opdateret på, hvad der sker i vores sportsgrene.
Finder du ikke det, du skal bruge, så benyt søgefeltet eller kontakt os her.
Vil du dyrke banesport i DASU?
Se nederst på siden her, hvordan du kommer i gang med banesport på asfalt.
Sådan kommer du i gang med banesport
Banesport deler vi i DASU op i asfaltbanesport og offroadbanesport.
Asfaltbanesport
Motorløb på asfaltbaner køres i både standardbiler og formelracere. Bilerne er delt op i klasser alt efter motorstørrelse og om de er tunede eller ej.
En af de billigste måder at køre løb på er Youngtimer, hvor bilerne er standardbiler, der skal være mindst femten år gamle.
Asfaltbanesport afvikles i Danmark på de permanente asfaltbaner:
- FDM Jyllandsringen (Resenbro)
- Padborg Park (Padborg)
- Ring Djursland (Kolind)
Hertil kommer løb på provisoriske baner, fx Copenhagen Historic Grand Prix.
Hvordan kommer jeg i gang med banesport?
Uanset hvilken klasse du vil køre indenfor banesporten, skal du have en licens.
For at løse licens skal du bestå en teoretisk og en praktisk prøve.
Du kan køre crosskart fra det år, du fylder 6 år, folkerace og Formel Ford fra det år, du fylder 14 år og en række øvrige asfaltklasser fra det år, du fylder 15 år.
Rallycross kan du køre, fra du er 15 år.
Læs mere om licens- og alderskrav i reglement 5.
Kontakt en af DASUs klubber for at komme videre. Find din nærmeste DASU-klub her.