Trivsel i motorsport

Trivsel i motorsport

Motorsport skal være sjovt, udviklende og trygt – for både børn, unge, forældre og klubber. En god og sund trivsel er ikke bare noget, der opstår af sig selv. Den kræver bevidste valg, en god tone og et fælles ansvar.

På denne side finder du gode råd og konkrete redskaber til, hvordan både forældre og klubber kan bidrage til at skabe et miljø, hvor alle føler sig velkomne og har lyst til at vende tilbage – både for fællesskabet og for kærligheden til sporten.

Forældre spiller en central rolle i deres børns glæde og motivation for motorsport. Derfor giver vi inspiration til, hvordan du som forælder bedst støtter dit barn – ikke gennem pres og resultater, men gennem nysgerrighed, opmuntring og en positiv tilgang.

Klubberne har ansvaret for at skabe rammerne omkring sporten – rammer, hvor god opførsel, fællesskab og respekt er i fokus. Her får I værktøjer til at styrke jeres klubkultur og sikre, at alle – nye som garvede – trives og udvikler sig i et trygt miljø.

 

Team Danmarks forældreguide

Team Danmark-forældreguiden fungerer både som undervisningsmateriale og som et opslagsværk for forældre med børn i talentklasser og sportsmiljøer.

Læs den her.

DIF: Leg, læring og fællesskab er nøglen til børns trivsel i idrætsforeningerne

Idrættens Analyseinstitut har i en større kortlægning for DIF set på, hvordan idrætsforeninger bedst kan understøtte trivslen. Her spiller både fællesskab, trænere og forældrene en vigtig rolle. Læs hele artiklen her.

FIA: United Against Online Abuse

FIA's kampagne United Against Online Abuse arbejder for at bekæmpe digital mobning og skabe tryggere, mere inkluderende sportsmiljøer – både for kørere, officials, frivillige og fans.

Gennem forskning, oplysning og internationalt samarbejde sætter kampagnen fokus på de digitale trusler mod sportens fællesskab og værdier. DASU støtter op om indsatsen for at sikre en motorsport, hvor alle kan deltage.

Lær mere om kampagnen her.