Motorsportens Hall of Fame

Motorsportens Hall of Fame

 

DASU introducerer nu Motorsportens Hall of Fame. En række af sportens allerstørste bliver i fremtiden hædret i dansk motorsport gennem optagelse i Motorsportens Hall of Fame.

 

Det sker dels i en fysisk udstilling i Idrættens Hus i Brøndby, hvor DASU har sekretariat, dels her på dasu.dk gennem podcasts og artikler.

 

Det er både klubber og sekretariatet, der kan indstille til at medlemmer optages i Motorsportens Hall of Fame. For at blive optaget, skal man dog leve op til en række krav. Ved lanceringen optages en håndfuld koryfæer, hvilket også vil være tilfældet året efter. Herefter optages en udøver årligt.

 

Se i øvrigt oversigt over årets bilsportskører gennem tiderne her.

John Nielsen

John Nielsen under Le Mans 1990

 

John Nielsen (f. 07.02.1956) var med til at sætte dansk bilsport på det internationale landkort, da han i 1990 som første dansker sejrede samlet i 24-timersløbet i Le Mans.

 

Før triumfen med TWR Jaguar-teamet i langdistanceklassikeren var sønderjyden tredobbelt EM-vinder i formelklassen Formula Super Vee, han vandt som første dansker det hæderkronede Macau GP, han blev tysk Formel 3-mester og meget, meget mere.

 

Undervejs i karrieren var John Nielsen flere gange involveret i alvorlige ulykker, blandt andet i Monaco i 1984, en berygtet flyvetur på Le Mans i Saubers Gruppe C-racer i 1985 og i Jaguar på Brands Hatch i England.

 

John Nielsen slog tonen an for mange danske talenter efterfølgende og kickstartede med sin sejr i 1990 et danskereventyr på Le Mans og i international racing.

 

 

John Nielsen er optaget i motorsportens hall of fame 2019.

 

Foto: Grand Prix Photo

Gert Munkholm

 

Gert Munkholm, Valence 1989

Gert Munkholm (f. 17.06.1962) var i mere end et årti en af de mest toneangivende kartingkørere i verden.

 

Fra begyndelsen af 1980’erne hærgede Gert Munkholm de danske og internationale kartingbaner og kørte mod (og fra) de allerstørste kartingkørere og senere F1-kørere. Efter flere danske titler kommer de første internationale resultater for danskeren, der i 1982 bliver nummer to i EM i sin klasse. 

 

I 1988 bliver Gert Munkholm europamester og nordisk mester i Formel Super 100-klassen. Det er i samme klasse, han tager det helt store trofæ i 1989, hvor han vinder verdensmesterskabet på Valence i Frankrig. Samme år vinder han også det berømte Hong Kong Grand Prix – en af mange sejre i løbet.

 

I 1990 er Munkholm tæt på at tage VM-bronze på Lido de Jesolo-banen, da han kort før mål sidder med et løst rat i hånden. Et løb, han selv fremhæver som et af sine bedste. Munkholm var blandt de danskere, der for alvor satte dansk kartingsport på verdenskortet.

 

Gert Munkholm er optaget i motorsportens hall of fame i 2019.

 

Foto: Karting Magazine/Callingham 

 

 

Harald og Jan Søndergaard

Harald og Jan Søndergaard indlemmet i Motorsportens Hall of Fame

Harald (f. 23.06.1962) og Jan Søndergaard (f. 27.09.1956) er målt på antal titler de ubestridt mest succesfulde DASU-medlemmer.

 

Jan Søndergaard begyndte som kortlæser for deres far Mads i 1968. I starten kørte de i JMO’s mesterskab, førend de kastede sig ud i Danmarksmesterskabet. De vandt deres første DM-guld i 1976. Senere fulgte flere guldmedaljer, inden de i 1990 som de første danskere vandt det nordiske mesterskab. En uge efter døde Mads.

 

Harald havde kørt motocross og rally, og overtog nu rattet. Og i brødreparrets første fælles sæson i 1992 blev det til DM-guld. I alt har de vundet henholdsvis 17 og 27 DM-titler og det er blevet til henholdsvis 16 og 17 internationale mesterskaber i NM- og NEZ-regi. Brødreparret har i tre årtier været målestokken i dansk bilorientering.

 

Harald og Jan Søndergaard er optaget i motorsportens hall of fame i 2019.

Henrik Lundgaard

Henrik Lundgaard er optaget i Motorsportens Hall of Fame

Henrik Lundgaard (f. 26.02.1969) er den gennem tiderne mest succesfulde danske rallykører på internationalt plan.

 

Efter en tid i dansk rally med flere DM-titler som resultat begyndte Lundgaard – undervejs med Freddy Pedersen og Jens Chr. Anker som codriver – at kigge mod udlandet. Det kastede flere topresultater af sig i slutningen af 90’erne.

 

Lundgaard tog det første VM-point til en dansker i 1997-udgaven af Rallye Monte Carlo, sikrede sig EM-titlen i 2000 og kunne med klassesejre i Svenska Rallyt, Rally Acropolis, San Remo Rally og Rally of Australia hente Teams Cup-titlen i VM 2001 (VM for privatkørere) hjem til Danmark.

 

Lundgaard blev siden en af topkørerne i Danish Touring Car Championship, hvor han var toer i mesterskabet i 2004 og 2008.

 

Henrik Lundgaard er optaget i motorsportens hall of fame i 2019.

 

Tom Kristensen

Tom Kristensen under Le Mans 1997. Foto: Rolex

Tom Kristensen (f. 07.07.1967) er ikke uden grund også kendt som Mr. Le Mans.

 

Den nidobbelte Le Mans-vinder har dog også sikret sig mange andre trofæer gennem en imponerende karriere, lige fra kartingtitler til to mesterskaber i Formel 3 (Tyskland og Japan), fem podieplaceringer i Le Mans ud over de ni sejre, seks sejre i 12-timersløbet på Sebring samt sejre i F3000, BTCC, DTM og meget, meget mere.

 

Karrieren blev kronet med den officielle VM-titel i FIA WEC i 2013, og danskeren har i en årrække fungeret som steward ved Formel 1-løb og som formand i Drivers Commission i FIA. Tom Kristensen er Ridder af Dannebrog og optaget i sportens Hall of Fame.

 

Tom Kristensen er optaget i motorsportens hall of fame i 2019.

 

Tom Kristensens største resultater

 

1982 Nordisk mester, Formel A

1987 VM, P2 i Formel K

1991 Tysk mester, Formel 3

1993 Japansk mester, Formel 3, P2 i Macau

1995 P2, Japansk F3000

1997 Le Mans, samlet sejr

1999 P3, STW

2001 Le Mans, samlet sejr

2002 Le Mans, samlet sejr, ALMS, mester

2003 Le Mans, samlet sejr

2004 Le Mans, samlet sejr

2005 Le Mans, samlet sejr

2006 DTM P3, Le Mans P3,

2008 Le Mans, samlet sejr

2009 Le Mans, P3

2010 Le Mans, P3

2012 Le Mans P3, FIA WEC P2

2013 Le Mans, samlet sejr, FIA WEC-mester

2014 Le Mans, P2

 

Foto: Rolex

Jens-Ole Kristiansen

Jens-Ole Kristiansen (f. 15.09.1950) har siden sin rallydebut i 1973 sat et kæmpe aftryk på dansk rallysport med DM-titel allerede to år efter debuten.

 

Sammen med Marianne Pedersen blev han samme år kåret som årets motorsportsmand/-kvinde på fire hjul og så sig ikke tilbage siden da.

 

Op gennem 1970’erne og 1980’erne var Jens-Ole Kristiansen en af dem, der skulle slås, hvis man ville sikre sig DM-sejre i rally. I løbet af rallykarrieren er det blevet til ni danske titler samt fine resultater også i internationale rallies.

 

De senere år har Jens-Ole Kristiansen sikret, at også yngre talenter får god gavn af hans kæmpe vidensbank, da han stadig er aktiv i kulissen i dansk rallysport.

 

Jens-Ole Kristiansen er optaget i motorsportens hall of fame 2020.

1973 Debut i manøvreprøver.

1974 Første klassesejr i et DM-rally.

1975 Første Danmarksmesterskab i rally. Kåret som Årets motorsportsmand af årbogen Motorsporten i tekst og billeder.

1977 VM-debut i RAC Rally. Nummer tre i EM-løbet Rally Baltic.

1978 Klassesejr i Akropolis Rally.

1979 Nummer fire i EM-løbene Rally Hessen og Rally Baltic.

1982 Vinder af det internationale Monroe Rally. Nummer tre i EM-løbet Sachs Winter Rallye.

1984 Vinder sit ottende og sidste Danmarksmesterskab i rally. Alle otte titler er vundet med Marianne Pedersen, hvilket gør parret til Danmarks mest succesfulde rallymandskab gennem tiderne.

1986 Vinder af Danish Open Rally Cup. Nummer to i Tulpen Rally.

1997 Sidste komplette DM-sæson i rally.  

Tom Belsø

Tom Belsø (27.08.1942-12.01.2020)

 

Det lå måske ikke lige i kortene, at Tom Belsø skulle blive Danmarks første Formel 1-kører. Mekanikerlærlingen lånte i 1962 sin chefs Volvo PV 544, da han allerede havde sikret sig titlen i Volvo-klassen på de danske asfaltbaner. Belsø vandt i sin debut, og herfra tog det fart – i bogstaveligste forstand – op igennem 1960erne.

 

Sammen med Erik Høyer, Sven Engstrøm og andre koryfæer dominerede Belsø på den danske baner i standardvognsklasserne i diverse Ford-racere, herunder i en Escort Mk. 1 i velkendt stil med bred kørsel og det ene forhjul hævet.

 

Efter knapt et årti i standardvogne skiftede Belsø – noget usædvanligt efter nutidens normer – til formelbiler. En mulighed opstod for at deltage i Formel Ford som fabrikskører for Hawke, og Belsø flyttede til England for at forfølge drømmen om at blive professionel. En fjerdeplads i EM, sejr på dansk grund og deltagelse i vinterserie i Brasilien var blandt meritterne i første sæson i formelbiler. Succesen fortsatte i Formel Atlantic og Formel 2 i både England og Europa. ’Smiling Tom’, døbte briterne kærligt søborgenseren.

 

Endnu et år, og endnu et skridt op på rangstigen for danskerne. F2 blev skiftet ud med F5000, der var noget mere kraftige formelbiler med godt 500 hk. En Lola med startnummer 208 blev danskerens værktøj til 1973-sæsonen, der bød på gode, pointgivende race og en samlet sjetteplads i EM med tre podieplaceringer i løbet af sæsonen. Undervejs blev det også til visit på Jyllandsringen, hvis 1400 meter lagde asfalt til en afdeling. Her blev Belsø treer efter en problemfyldt weekend.

 

Gennem sin kontakt til Marlboro blev der åbnet en dør på klem for løbsdebut i Formel hos ISO-Marlboro-teamet, der blev drevet af Frank Williams. Blot seks omgange blev det til i en bil, der reelt var for lille til danskeren, og uden fjerdegearet kvalificerede Belsø sig til Sveriges Grand Prix, men valgte ikke at deltage.

 

Til 1974-sæsonen skulle Belsø deltage i fem Formel 1-løb sideløbende med sin indsats i F5000. Første løb i Sydafrika blev meget kendetegnende for Toms stint i kongeklassen. På vej til gridden brændte koblingen af – angiveligt fordi Williams’ team havde spændt den for hårdt. På den måde kunne de leve op til forpligtelserne over for Marlboro, men samtidig spare på materiellet ved en tidlig DNF. Grand Prixet i Sverige 1974 blev derfor reelt danskerens debut, og en ottendeplads var resultatet.

 

Efter det mislykkedes samarbejde forsøgte Belsø sig enkelte gange at nærme sig Formel 1, men forblev i de lidt lavere formelklasser. 1977 blev den sidste sæson som racerkører, hvorefter Belsø stiftede virksomheden Belsø Cereals, der producerede morgenmadsprodukter. Virksomheden blev opkøbt i 2005.

Tom Belsø er optaget i Motorsportens hall of fame november 2020.

1962  Debut på Roskilde Ring.

 

1963  Nummer to i DM for standardvogne på bane.

 

1964  Deltog i Rallye Monte-Carlo. Nummer to i DM for standardvogne på bane.

 

1967  Kåret som Årets motorsportsmand af årbogen Motorsporten i tekst og billeder.

 

1968  Deltog i London-Sidney Marathon.

 

1969  Nummer to i DM for standardvogne på bane.

 

1970  Nummer fire i Europaserien i Formel Ford.

 

1971  Nummer tre i det britiske Formel Atlantic-mesterskab efter tre løbssejre.

 

1972  Nummer 17 i EM for Formel 2.

 

1973  Nummer seks i EM for Formel 5000.

 

1974  Nummer otte i EM for Formel 5000 efter en løbssejr. Debut i Formel 1.

1977 Sidste sæson i formelvogne i Storbritannien.

1998 Start i Copenhagen Classic Car Cup i en Volvo Amazon.



Jørn Haase

Jørn Haase (f. 03.10.1956) begyndte først at køre kart, eller go-kart som det hed dengang, i en alder af 17 år. Mens det ville være utænkeligt i dag at man alligevel kunne skabe en karriere, var det ikke usædvanligt dengang i 1972; man skulle lige selv tjene penge til formålet!

 

I brugt materiel og på skrabet budget begyndte Jørn snart at gøre sig bemærket med sejre og mesterskaber i Danmark, Sverige, Tyskland og andre steder.

Disse resultater blev bemærket i Italien, sportens hjemland. I 1983 flyttede Jørn til støvlelandet for at blive fabrikskører, og det gav resultat allerede året efter. Som første dansker vandt han 1984 i Lidolsheim, Tyskland, VM i klassen Formula K 135 cc, en bedrift han næsten gentog året efter hvor det dog ”kun” blev til bronze.

 

I kølvandet på de officielle mesterskaber fulgte en række sejre fjerne steder som Australien, Hong Kong og Japan, samt ikke mindst Europa, hvor han også vandt den berømte Champions Cup i Jesolo.

 

I 1989 lagde nordjyden så endegyldigt handskerne på hylden og etablerede sig i Italien hvor han den dag i dag fremstiller karts der bærer hans eget navn.

 

At vinde et VM i karting er kun få forundt – heldigvis har vi en håndfuld danskere, der kan kalde sig verdensmester i den disciplin. Der er dog kun – redaktionen bekendt – kun én person på verdensplan, der har taget VM-titler både som kører og som konstruktør: I 1993 tog Nicola Gianniberti trofæet i Formula Super A, der havde afløst Formula K – det skete i en Haase med Rotax-motor. Året efter sikrede Marco Barindelli Formula A-titlen, også i en Haase/Rotax.

 

Jørn Haase er optaget i Motorsportens hall of fame november 2020.

1972 Debut i karting.

1976
Vinder af pokalløb i klasse A National.

 

1978  Nummer to i NM i klasse A International.

 

1979  Nummer to i NM og DM i klasse A International. Nummer 14 i VM i klasse A International.

 

1980  Nummer 16 i VM i klasse A International.

 

1981  Danmarksmester i klasse A International.

 

1982  Nummer fem i VM i Formel K.

 

1984  Verdensmester i Formel K.

 

1985  Nummer tre i VM i Formel K.

 

1986  Nummer tre i EM i Formel K.

 

1987  Nummer fem i VM i Formel K.

 

1989  Nummer 18 i VM i Formel K. Sidste sæson som aktiv.

 

1990  Etablerer egen kartproduktion.

 

 

Erik Høyer

Erik Martin Høyer (f. 13.02.1939) er en af alle tiders mest vindende racerkørere på de danske asfaltbaner, og havde det ikke være for en forholdsvis sen start i sporten, var det sikkert blevet til flere end de 15 Danmarksmesterskaber og to Danmarkstrofæer, han står noteret for.

Han var kun 16 år, da han deltog i knallertløb på Østerbro Stadion en aften i 1955, men der gik ti år, inden han kom til at køre sit første billøb. Den unge klejnsmed fik sig en MG A-sportsvogn, og da en af hans venner var vild med motorsport, blev Erik Høyer bl.a. lokket med ud til et manøvreprøvearrangement. Han var dog for øm ved at skulle bruge sin egen MG, så han lånte i stedet vennens Morris Cooper … og vandt. Senere blev han lokket med på Roskilde Ring, hvor vennen kørte race.

Op til 1965-sæsonen blev MG’en solgt og pengene fra salget blev brugt til en Morris Cooper, som han debuterede med på Roskilde Ring. Nogen sensation var han ikke fra start. Det var først året efter, at han her tog sin første løbssejr, men så vandt han også stort set hver gang og tog sit første Danmarksmesterskab.

Fabrikskører for Ford

Bilerne opbyggede han i starten selv, men senere blev han nærmest fast makker med Poul Heichendorff, som bl.a. stod for at trimme motorerne. Han blev lokket til at køre for Austin-importøren – De Forenede Automobil Fabrikker i Odense – hvis reservedelschef Sigurd Søgaard-Andersen også fungerede som racerchef og sørgede for at levere alle de stumper og tuningsdele, der var behov for.

I 1972 skiftede Erik Høyer til Ford. Muligheden for at få stillet en fabriksbygget Ford Escort BDA til rådighed kvit og frit var simpelthen for tiltrækkende, og der fulgte nu lidt mere end ti sæsoner, hvor han fortsatte med at vinde.

Sidste Danmarksmesterskab vandt han i 1982, og nu skiftede han atter mærke – og fokus. Erik Høyer havde tre sæsoner i Europamesterskabet som makker for Toyota-forhandleren fra Assens, John Nielsen, og med otte klassesejre i teamets Toyota Corolla lykkedes det ham at køre to titler hjem i 0-1600 cm3-klassen.

Aktiv i historisk motorsport

Selv om det blev til gæsteoptrædener i ny og næ, blev karrieren herefter sat på standby, men i midten af 00’erne dukkede Erik Høyer atter op. Nu i historisk motorsport.

Først var det i en Mini ved Copenhagen Historic Grand Prix 2006, og året efter blev han genforenet med den sorte Ford Escort RS2000, som han 25 år tidligere havde vundet sit sidste DM med. I en alder af 80 år havde han i 2019 sin foreløbig sidste start med bilen.

Erik Høyer blev brugt som stuntkører, når danske filminstruktører fandt på at indlægge biljagter i filmene. For eksempel styrede Erik Høyer biljagterne i Strømer med Jens Okking i hovedrollen, ligesom Erik Balling brugte ham i Olsen Banden deruda.

Erik Høyer er optaget i Motorsportens hall of fame november 2020.

 

 

1965  Debut på Roskilde Ring.

 

1966  Første Danmarksmesterskab på bane.

 

1970  Kåret som Årets motorsportsmand af årbogen Motorsporten i tekst og billeder.

 

1971  Tredjeplads i klassen i EM-løb på Nürburgring.

 

1972  Vinder sit første Danmarksmesterskab på bane i en Ford Escort.

 

1973  Fjerdeplads i klassen i EM-løb på Mantorp Park.

1979 Danmarksmester i jordbaneløb.

 

1981  Svensk standardvognsmester på bane.

 

1982  Vinder sit 15. og sidste Danmarksmesterskab på bane.

1984 Nummer otte i EM i for standardvogne gruppe A.

Bedste kører i 0-1600 cm3 med fire klassesejre.

1986 Nummer ni i EM i for standardvogne gruppe A.

Bedste kører i 0-1600 cm3 med tre klassesejre.

2006 Debut i historisk banesport.

2019
Foreløbig sidste start i historisk banesport.

Foto: Morten Alstrups arkiv

Kris Nissen

Kris Nissen (f. 20.07.1960) satte allerede fra sine kartingdage i Vojens Karting Klub et solidt aftryk på dansk motor- sport. Fra klubmesterskaber over DM-titler i slut-70’erne
gik det videre til formelbiler for sønderjyden, der året efter sin debut i racerbiler blev toer i DM i Formel Ford 2000. Fire sæson- er blev det til i klassen, og det kastede bl.a. et DM og en an
denplads i EFDA Euroseries af sig. Og så var det tid til at rykke et nøk op ad rangstigen.

I 1983 kørte Kris Nissen i Formel 3-klassen i EM-sam- menhæng, og i 1985 hos det navnkundige Volkswagen Motorsport. Kris Nissen blev toer det år, men sikrede sig titlen året efter – et år, der også gav Formel 1-test og første deltagelse i verdensmesterskabet for gruppe C-sportsvogne – nutidens LMP1-racere.

Og netop gruppe C-sportsvognene var tæt på at sætte en brat stopper for sønderjyden. En horribel ulykke på Norisring i Tyskland fik dog lykkelig udgang for Kris Nissen. Kort tid efter – i juli 1988 – kørte Kris Nissen dog galt i sin Kremer-indsatte Porsche 962 på Fuji-banen i Japan, mens han var i spidsen for både den europæiske Interserie og det japanske mesterskab for klassen.

FANTASTISK COMEBACK

I månederne efter svævede danskeren mellem liv og død. Derfor var det mod alle odds, da han knap et år efter kunne gøre comeback i motorsporten. Det var dog – typisk for Kris Nissen – beviset på viljen til sejr, som han havde vist så mange gange tidligere både på banerne og uden for i den evindelige jagt på sponsorkroner og konkurrencedygtige racersæder.

Ved siden af DTM-løbene blev Kris Nissen også involve- ret i andre klasser, herunder Nordic Cup, som blev kørt med skandinaviske deltagere. Den serie vandt han i 1992 sideløbende med sin kørsel i DTM, hvor det bedste år nok kom i 1994. Tilbage på gade- banen Norisring i Nürnberg tog han sejren i det ene af de to løb og sluttede samlet på en syvendeplads i DTM.

Kris Nissen forlod efter den sæson DTM for en bemærkning og deltog i den tyske Super Tourenwagen-serie, først for Ford, senere for ABT Audi.
Han fulgte med teamet over i DTM, som genopstod i år 2000. Kris Nissen kørte herefter i V8 Star-serien, inden han trak sig som aktiv kører.

MAGTFULD POSITION

I årene der fulgte indtog Kris Nissen en af de mest magtfulde positioner i motorsporten – som direktør for Volkswagen Motorsport. I en knap tiårig periode refererede han direkte til bilkoncernens øverste direktion, foretog en oprydning og omstrukturering af Volkswagen-mærkets motorsportsindsats og søsatte nye programmer, der udløste sejre i bl.a. Dakar Rally og lagde grundstenen for mærkets dominans i rally-VM i 10’erne, hvor Sébastien Ogier tog fire titler i træk.

Selv om han i direktørtiden havde deltaget i flere kendis-løb, chokerede Kris Nissen alt og alle, da han i 2017 gjorde comeback i DTC-serien. Siden er han blevet genforenet med en BMW M3 fra DTM-dagene i historiske racerløb.

Kris Nissen er optaget i Motorsportens hall of fame i november 2020.