Motorsportens Hall of Fame

Motorsportens Hall of Fame

 

DASU introducerer nu Motorsportens Hall of Fame. En række af sportens allerstørste bliver i fremtiden hædret i dansk motorsport gennem optagelse i Motorsportens Hall of Fame.

 

Det sker dels i en fysisk udstilling i Idrættens Hus i Brøndby, hvor DASU har sekretariat, dels her på dasu.dk gennem podcasts og artikler.

 

Det er både klubber og sekretariatet, der kan indstille til at medlemmer optages i Motorsportens Hall of Fame. For at blive optaget, skal man dog leve op til en række krav. Ved lanceringen optages en håndfuld koryfæer, hvilket også vil være tilfældet året efter. Herefter optages en udøver årligt.

 

Se i øvrigt oversigt over årets bilsportskører gennem tiderne her.

John Nielsen

John Nielsen under Le Mans 1990

 

John Nielsen (f. 07.02.1956) var med til at sætte dansk bilsport på det internationale landkort, da han i 1990 som første dansker sejrede samlet i 24-timersløbet i Le Mans.

 

Før triumfen med TWR Jaguar-teamet i langdistanceklassikeren var sønderjyden tredobbelt EM-vinder i formelklassen Formula Super Vee, han vandt som første dansker det hæderkronede Macau GP, han blev tysk Formel 3-mester og meget, meget mere.

 

Undervejs i karrieren var John Nielsen flere gange involveret i alvorlige ulykker, blandt andet i Monaco i 1984, en berygtet flyvetur på Le Mans i Saubers Gruppe C-racer i 1985 og i Jaguar på Brands Hatch i England.

 

John Nielsen slog tonen an for mange danske talenter efterfølgende og kickstartede med sin sejr i 1990 et danskereventyr på Le Mans og i international racing.

 

 

John Nielsen er optaget i motorsportens hall of fame 2019.

 

Foto: Grand Prix Photo

Gert Munkholm

Harald og Jan Søndergaard

Henrik Lundgaard

Tom Kristensen

Jens-Ole Kristiansen

Tom Belsø

Jens-Ole Kristiansen (f. 15.09.1950) har siden sin rallydebut i 1973 sat et kæmpe aftryk på dansk rallysport med DM-titel allerede to år efter debuten.

 

Sammen med Marianne Pedersen blev han samme år kåret som årets motorsportsmand/-kvinde på fire hjul og så sig ikke tilbage siden da.

 

Op gennem 1970’erne og 1980’erne var Jens-Ole Kristiansen en af dem, der skulle slås, hvis man ville sikre sig DM-sejre i rally. I løbet af rallykarrieren er det blevet til ni danske titler samt fine resultater også i internationale rallies.

 

De senere år har Jens-Ole Kristiansen sikret, at også yngre talenter får god gavn af hans kæmpe vidensbank, da han stadig er aktiv i kulissen i dansk rallysport.

 

Jens-Ole Kristiansen er optaget i motorsportens hall of fame 2020.

1973 Debut i manøvreprøver.

1974 Første klassesejr i et DM-rally.

1975 Første Danmarksmesterskab i rally. Kåret som Årets motorsportsmand af årbogen Motorsporten i tekst og billeder.

1977 VM-debut i RAC Rally. Nummer tre i EM-løbet Rally Baltic.

1978 Klassesejr i Akropolis Rally.

1979 Nummer fire i EM-løbene Rally Hessen og Rally Baltic.

1982 Vinder af det internationale Monroe Rally. Nummer tre i EM-løbet Sachs Winter Rallye.

1984 Vinder sit ottende og sidste Danmarksmesterskab i rally. Alle otte titler er vundet med Marianne Pedersen, hvilket gør parret til Danmarks mest succesfulde rallymandskab gennem tiderne.

1986 Vinder af Danish Open Rally Cup. Nummer to i Tulpen Rally.

1997 Sidste komplette DM-sæson i rally.  

Jørn Haase

Jørn Haase (f. 03.10.1956) begyndte først at køre kart, eller go-kart som det hed dengang, i en alder af 17 år. Mens det ville være utænkeligt i dag at man alligevel kunne skabe en karriere, var det ikke usædvanligt dengang i 1972; man skulle lige selv tjene penge til formålet!

 

I brugt materiel og på skrabet budget begyndte Jørn snart at gøre sig bemærket med sejre og mesterskaber i Danmark, Sverige, Tyskland og andre steder.

Disse resultater blev bemærket i Italien, sportens hjemland. I 1983 flyttede Jørn til støvlelandet for at blive fabrikskører, og det gav resultat allerede året efter. Som første dansker vandt han 1984 i Lidolsheim, Tyskland, VM i klassen Formula K 135 cc, en bedrift han næsten gentog året efter hvor det dog ”kun” blev til bronze.

 

I kølvandet på de officielle mesterskaber fulgte en række sejre fjerne steder som Australien, Hong Kong og Japan, samt ikke mindst Europa, hvor han også vandt den berømte Champions Cup i Jesolo.

 

I 1989 lagde nordjyden så endegyldigt handskerne på hylden og etablerede sig i Italien hvor han den dag i dag fremstiller karts der bærer hans eget navn.

 

At vinde et VM i karting er kun få forundt – heldigvis har vi en håndfuld danskere, der kan kalde sig verdensmester i den disciplin. Der er dog kun – redaktionen bekendt – kun én person på verdensplan, der har taget VM-titler både som kører og som konstruktør: I 1993 tog Nicola Gianniberti trofæet i Formula Super A, der havde afløst Formula K – det skete i en Haase med Rotax-motor. Året efter sikrede Marco Barindelli Formula A-titlen, også i en Haase/Rotax.

 

Jørn Haase er optaget i Motorsportens hall of fame november 2020.

1972 Debut i karting.

1976
Vinder af pokalløb i klasse A National.

 

1978  Nummer to i NM i klasse A International.

 

1979  Nummer to i NM og DM i klasse A International. Nummer 14 i VM i klasse A International.

 

1980  Nummer 16 i VM i klasse A International.

 

1981  Danmarksmester i klasse A International.

 

1982  Nummer fem i VM i Formel K.

 

1984  Verdensmester i Formel K.

 

1985  Nummer tre i VM i Formel K.

 

1986  Nummer tre i EM i Formel K.

 

1987  Nummer fem i VM i Formel K.

 

1989  Nummer 18 i VM i Formel K. Sidste sæson som aktiv.

 

1990  Etablerer egen kartproduktion.

 

 

Erik Høyer

Kris Nissen

Poul V. Petersen

Jens Nielsen

Poul V. PetersenDet er i år 50 år siden, at Poul V. Petersen (22.12.1948 ) besluttede sig for at bygge sin egen kart. Det skulle siden bane vejen for en imponerende karriere, der ikke bare udløste dels DM- og NM-titler, dels Europa- og verdensmesterskaber, men også var starten på et professionelt virke som kartingproducent.

Vi taler om det, der oprindelig hed Formel E, men som nu betegnes som Superkarts – karts med tocylindrede 250 cm3-motorer. Oprindeligt blev der kørt løb med dem på de kringlede kartingbaner, men snart var det udelukkende på bilbanerne, at man kunne opleve dem nærme sig en topfart på 250 km/t.

Allerede i 1976 havde Poul V. Petersen fået gjort såvel sin kart som sin kørestil så god, at han kunne erobre det første af sine i alt syv Danmarksmester. Men allerede dengang ønskede han konstant at forbedre og udvikle sin kart, men det sekshjulede kart, han året efter præsenterede med Tyrrells ikoniske Formel 1-racer som forbillede, blev dog en enlig svale.

Da sekshjuleren var blevet skrottet, begyndte de internationale resultater at komme. I 1979 kunne Poul V. Petersen på Mondello Park i Irland erobre Europamesterskabet og dermed den første af sine i alt seks internationale titler.

Lidt efter lidt gik Poul V. Petersen fra at være selvbygger til at blive fabrikant. I de første mange år havde han ved sæsonafslutningen solgt sin kart til en konkurrent, for derefter at gå i gang med at bygge en ny med forskellige forbedringer, men ved starten af 1981 etablerede han P.V.P. Karting og begyndte at producere flere karts, selv om han stadig havde et job at passe.

1985 blev en sand tour de force for ham, da han blev Danmarksmester, Europamester og Verdensmester. Kun en NM-sølvmedalje betød, at han ikke gjorde rent bord i en ellers perfekt sæson.

Tre år senere kunne Poul V. Petersen ikke bare gentage sit verdensmesterskab, men hans firma P.V.P. Karting sikrede sig også det første og eneste verdensmesterskab for konstruktører i klassen! Produktionen var kommet op i fart, og han solgte mange karts til sine konkurrenter. Men de havde stadig svært ved at slå ham.

I 1990 vandt Poul V. Petersen sit syvende og sidste Danmarksmesterskab. Ikke fordi formen derefter styrtdykkede, men det gjorde den danske deltagelse i Formel E-klassen. I udlandet kunne han stadig være med. I 1993 lykkedes det ham endelig at sikre den manglende titel i trofæskabet – det nordiske mesterskab – og i 2002 sluttede Poul V. Petersen i Europamesterskabet – et mesterskab, hvor han helt frem til 2018 var aktiv som kører.

Gennem årene har Poul V. Petersen fremstillet knap 100 PVP-karts, men han har også konstrueret motorer. I 2006 fik han således sin første 250 cm3-motor – PVP 251 – homologeret hos CIK, og siden er yderligere to motorer kommet til.

Poul V. Petersen er optaget i Motorsportens hall of fame november 2021.

  

 

Poul Vilhelm Petersen

* 22.12.1948

 

1971              Bygger sin første kart.

1976              Vinder sit første Danmarksmesterskab i karting Formel E.

1978              Nummer to i EM i karting Formel E.

1979              Europamester i karting Formel E.

1980              Nummer to i World Cup i karting Formel E.

1981              Nummer to i EM i karting Formel E.

1985              Verdensmester i karting Formel E.

                      Europamester i karting Formel E.

1988              Verdensmester i karting Formel E.

                      Nummer tre i EM i karting Formel E.

P.V.P. Karting vinder det første og eneste konstruktørverdensmesterskab i karting Formel E.

1989              Nummer tre i EM i karting Formel E.

1990              Vinder sit syvende og sidste Danmarksmesterskab i karting Formel E.

1993              Nordisk mester i karting Formel E.

1999              Nordisk mester i karting Formel E.

2002              Nummer fire i EM i karting Formel E.

 

Ole Vejlund

Robert Nellemann

Jens Winther

Kurt Thiim

Kurt ThiimKurt Thiim blev i 1977 nummer 8 i VM i karting. Året efter debuterede han i Formel Ford med en tredjeplads i DM som resultat. Hans indsats skabte så meget opmærksomhed, at Jac Nellemann indstillede sin egen karriere og Thiim et sæde i sit nystiftede Formel Super V-team.

Thiim kvitterede for tilliden ved at blive nordisk mester i klassen.

Siden blev Kurt Thiim først tysk mester i Formel 3. Siden i DTM-serien, hvor han efterfølgende fik en flot karriere som fabrikskører hos Mercedes med mange sejre og gode resultater.

Kurt Thiim er optaget i Motorsportens hall of fame november 2022. 

Opdateres

Jan Mortensen

Jan Mortensen (f. 04.01.1947) er optaget som det 17. medlem af Motorsportens Hall of Fame.

Gennem sin lange karriere i rallysporten viste Motoren, som han blev kaldt, at han ikke blot havde evner bag et rat, men også forstod at optimere en rallybil. Fra 1973 til 1995 vandt han otte Danmarksmesterskaber, og i 1978 blev han den anden af blot tre danske rallykørere, som har vundet en EM-afdeling i rally generelt.

 

Det begyndte i slutningen af 60’erne med forskellige Morris Mascoter, som han trimmede og optimerede. Sammen med en anden rallykører – Åge P. Skov – etablerede han i 1970 SM Speed Center i Vordingborg, som bl.a. solgte stumper og udstyr til andre sydsjællændere med benzin i blodet. Selv gav han den gas på hastighedsprøverne. I 1973 tog han sammen Ib B. Petersen den første af flere generalsejre i SAK’s Gjønge Rally, som med tiden blev et hjemmebaneløb for dem. Det udløste også det første mesterskab for Jan Mortensen, der snart fik kælenavnet ’Motoren,’ som havde en hang til britiske biler qua sit samarbejde med importøren DOMI. Han tilbragte således en sæson bag rattet af en Morris Marina, siden Triumph Dolomite Sprint, inden han fik fingrene i en Triumph TR7 V8.

Sammen med Ib B. Petersen blev han i 1978 den anden af blot tre danske rallykørere, som har vundet en EM-afdeling i rally generelt. Det skete i det sidste Rallye Baltic, som foregik på dansk grund.

 

Selv om de britiske mærker, DOMI forhandlede, forsvandt fra det danske marked, blev Jan Mortensen i sporten. I slutningen af 80’erne og ind i midten af 90’erne blev han den danske Ford-importørs bannerfører på de danske hastighedsprøver. Ofte stod han selv for opbygningen af rallybilerne. Først en forhjulstrukket Ford Escort RS Turbo, så en baghjulstrukket Ford Sierra RS Cosworth og til sidst en firhjulstrukket Ford Escort RS Cosworth. Den sidste vandt han sit ottende Danmarksmesterskab med i 1995, hvorefter han indstillede karrieren og etablerede Danmarks første rallyskole.

Jan Mortensen er optaget i Motorsportens Hall of Fame november 2023.