Motorsportens Hall of Fame

Motorsportens Hall of Fame

 

DASU introducerer nu Motorsportens Hall of Fame. En række af sportens allerstørste bliver i fremtiden hædret i dansk motorsport gennem optagelse i Motorsportens Hall of Fame.

 

Det sker dels i en fysisk udstilling i Idrættens Hus i Brøndby, hvor DASU har sekretariat, dels her på dasu.dk gennem podcasts og artikler.

 

Det er både klubber og sekretariatet, der kan indstille til at medlemmer optages i Motorsportens Hall of Fame. For at blive optaget, skal man dog leve op til en række krav. Ved lanceringen optages en håndfuld koryfæer, hvilket også vil være tilfældet året efter. Herefter optages en udøver årligt.

 

Se i øvrigt oversigt over årets bilsportskører gennem tiderne her.

John Nielsen

John Nielsen under Le Mans 1990

 

John Nielsen (f. 07.02.1956) var med til at sætte dansk bilsport på det internationale landkort, da han i 1990 som første dansker sejrede samlet i 24-timersløbet i Le Mans.

 

Før triumfen med TWR Jaguar-teamet i langdistanceklassikeren var sønderjyden tredobbelt EM-vinder i formelklassen Formula Super Vee, han vandt som første dansker det hæderkronede Macau GP, han blev tysk Formel 3-mester og meget, meget mere.

 

Undervejs i karrieren var John Nielsen flere gange involveret i alvorlige ulykker, blandt andet i Monaco i 1984, en berygtet flyvetur på Le Mans i Saubers Gruppe C-racer i 1985 og i Jaguar på Brands Hatch i England.

 

John Nielsen slog tonen an for mange danske talenter efterfølgende og kickstartede med sin sejr i 1990 et danskereventyr på Le Mans og i international racing.

 

 

John Nielsen er optaget i motorsportens hall of fame 2019.

 

Foto: Grand Prix Photo

Gert Munkholm

 

Gert Munkholm, Valence 1989

Gert Munkholm (f. 17.06.1962) var i mere end et årti en af de mest toneangivende kartingkørere i verden.

 

Fra begyndelsen af 1980’erne hærgede Gert Munkholm de danske og internationale kartingbaner og kørte mod (og fra) de allerstørste kartingkørere og senere F1-kørere. Efter flere danske titler kommer de første internationale resultater for danskeren, der i 1982 bliver nummer to i EM i sin klasse. 

 

I 1988 bliver Gert Munkholm europamester og nordisk mester i Formel Super 100-klassen. Det er i samme klasse, han tager det helt store trofæ i 1989, hvor han vinder verdensmesterskabet på Valence i Frankrig. Samme år vinder han også det berømte Hong Kong Grand Prix – en af mange sejre i løbet.

 

I 1990 er Munkholm tæt på at tage VM-bronze på Lido de Jesolo-banen, da han kort før mål sidder med et løst rat i hånden. Et løb, han selv fremhæver som et af sine bedste. Munkholm var blandt de danskere, der for alvor satte dansk kartingsport på verdenskortet.

 

Gert Munkholm er optaget i motorsportens hall of fame i 2019.

 

Foto: Karting Magazine/Callingham 

 

 

Harald og Jan Søndergaard

Harald og Jan Søndergaard indlemmet i Motorsportens Hall of Fame

Harald (f. 23.06.1962) og Jan Søndergaard (f. 27.09.1956) er målt på antal titler de ubestridt mest succesfulde DASU-medlemmer.

 

Jan Søndergaard begyndte som kortlæser for deres far Mads i 1968. I starten kørte de i JMO’s mesterskab, førend de kastede sig ud i Danmarksmesterskabet. De vandt deres første DM-guld i 1976. Senere fulgte flere guldmedaljer, inden de i 1990 som de første danskere vandt det nordiske mesterskab. En uge efter døde Mads.

 

Harald havde kørt motocross og rally, og overtog nu rattet. Og i brødreparrets første fælles sæson i 1992 blev det til DM-guld. I alt har de vundet henholdsvis 17 og 27 DM-titler og det er blevet til henholdsvis 16 og 17 internationale mesterskaber i NM- og NEZ-regi. Brødreparret har i tre årtier været målestokken i dansk bilorientering.

 

Harald og Jan Søndergaard er optaget i motorsportens hall of fame i 2019.

Henrik Lundgaard

Henrik Lundgaard er optaget i Motorsportens Hall of Fame

Henrik Lundgaard (f. 26.02.1969) er den gennem tiderne mest succesfulde danske rallykører på internationalt plan.

 

Efter en tid i dansk rally med flere DM-titler som resultat begyndte Lundgaard – undervejs med Freddy Pedersen og Jens Chr. Anker som codriver – at kigge mod udlandet. Det kastede flere topresultater af sig i slutningen af 90’erne.

 

Lundgaard tog det første VM-point til en dansker i 1997-udgaven af Rallye Monte Carlo, sikrede sig EM-titlen i 2000 og kunne med klassesejre i Svenska Rallyt, Rally Acropolis, San Remo Rally og Rally of Australia hente Teams Cup-titlen i VM 2001 (VM for privatkørere) hjem til Danmark.

 

Lundgaard blev siden en af topkørerne i Danish Touring Car Championship, hvor han var toer i mesterskabet i 2004 og 2008.

 

Henrik Lundgaard er optaget i motorsportens hall of fame i 2019.

 

Tom Kristensen

Tom Kristensen under Le Mans 1997. Foto: Rolex

Tom Kristensen (f. 07.07.1967) er ikke uden grund også kendt som Mr. Le Mans.

 

Den nidobbelte Le Mans-vinder har dog også sikret sig mange andre trofæer gennem en imponerende karriere, lige fra kartingtitler til to mesterskaber i Formel 3 (Tyskland og Japan), fem podieplaceringer i Le Mans ud over de ni sejre, seks sejre i 12-timersløbet på Sebring samt sejre i F3000, BTCC, DTM og meget, meget mere.

 

Karrieren blev kronet med den officielle VM-titel i FIA WEC i 2013, og danskeren har i en årrække fungeret som steward ved Formel 1-løb og som formand i Drivers Commission i FIA. Tom Kristensen er Ridder af Dannebrog og optaget i sportens Hall of Fame.

 

Tom Kristensen er optaget i motorsportens hall of fame i 2019.

 

Tom Kristensens største resultater

 

1982 Nordisk mester, Formel A

1987 VM, P2 i Formel K

1991 Tysk mester, Formel 3

1993 Japansk mester, Formel 3, P2 i Macau

1995 P2, Japansk F3000

1997 Le Mans, samlet sejr

1999 P3, STW

2001 Le Mans, samlet sejr

2002 Le Mans, samlet sejr, ALMS, mester

2003 Le Mans, samlet sejr

2004 Le Mans, samlet sejr

2005 Le Mans, samlet sejr

2006 DTM P3, Le Mans P3,

2008 Le Mans, samlet sejr

2009 Le Mans, P3

2010 Le Mans, P3

2012 Le Mans P3, FIA WEC P2

2013 Le Mans, samlet sejr, FIA WEC-mester

2014 Le Mans, P2

 

Foto: Rolex

Jens-Ole Kristiansen

Jens-Ole Kristiansen (f. 15.09.1950) har siden sin rallydebut i 1973 sat et kæmpe aftryk på dansk rallysport med DM-titel allerede to år efter debuten.

 

Sammen med Marianne Pedersen blev han samme år kåret som årets motorsportsmand/-kvinde på fire hjul og så sig ikke tilbage siden da.

 

Op gennem 1970’erne og 1980’erne var Jens-Ole Kristiansen en af dem, der skulle slås, hvis man ville sikre sig DM-sejre i rally. I løbet af rallykarrieren er det blevet til ni danske titler samt fine resultater også i internationale rallies.

 

De senere år har Jens-Ole Kristiansen sikret, at også yngre talenter får god gavn af hans kæmpe vidensbank, da han stadig er aktiv i kulissen i dansk rallysport.

 

Jens-Ole Kristiansen er optaget i motorsportens hall of fame 2020.

1973 Debut i manøvreprøver.

1974 Første klassesejr i et DM-rally.

1975 Første Danmarksmesterskab i rally. Kåret som Årets motorsportsmand af årbogen Motorsporten i tekst og billeder.

1977 VM-debut i RAC Rally. Nummer tre i EM-løbet Rally Baltic.

1978 Klassesejr i Akropolis Rally.

1979 Nummer fire i EM-løbene Rally Hessen og Rally Baltic.

1982 Vinder af det internationale Monroe Rally. Nummer tre i EM-løbet Sachs Winter Rallye.

1984 Vinder sit ottende og sidste Danmarksmesterskab i rally. Alle otte titler er vundet med Marianne Pedersen, hvilket gør parret til Danmarks mest succesfulde rallymandskab gennem tiderne.

1986 Vinder af Danish Open Rally Cup. Nummer to i Tulpen Rally.

1997 Sidste komplette DM-sæson i rally.  

Tom Belsø

Tom Belsø (27.08.1942-12.01.2020)

 

Det lå måske ikke lige i kortene, at Tom Belsø skulle blive Danmarks første Formel 1-kører. Mekanikerlærlingen lånte i 1962 sin chefs Volvo PV 544, da han allerede havde sikret sig titlen i Volvo-klassen på de danske asfaltbaner. Belsø vandt i sin debut, og herfra tog det fart – i bogstaveligste forstand – op igennem 1960erne.

 

Sammen med Erik Høyer, Sven Engstrøm og andre koryfæer dominerede Belsø på den danske baner i standardvognsklasserne i diverse Ford-racere, herunder i en Escort Mk. 1 i velkendt stil med bred kørsel og det ene forhjul hævet.

 

Efter knapt et årti i standardvogne skiftede Belsø – noget usædvanligt efter nutidens normer – til formelbiler. En mulighed opstod for at deltage i Formel Ford som fabrikskører for Hawke, og Belsø flyttede til England for at forfølge drømmen om at blive professionel. En fjerdeplads i EM, sejr på dansk grund og deltagelse i vinterserie i Brasilien var blandt meritterne i første sæson i formelbiler. Succesen fortsatte i Formel Atlantic og Formel 2 i både England og Europa. ’Smiling Tom’, døbte briterne kærligt søborgenseren.

 

Endnu et år, og endnu et skridt op på rangstigen for danskerne. F2 blev skiftet ud med F5000, der var noget mere kraftige formelbiler med godt 500 hk. En Lola med startnummer 208 blev danskerens værktøj til 1973-sæsonen, der bød på gode, pointgivende race og en samlet sjetteplads i EM med tre podieplaceringer i løbet af sæsonen. Undervejs blev det også til visit på Jyllandsringen, hvis 1400 meter lagde asfalt til en afdeling. Her blev Belsø treer efter en problemfyldt weekend.

 

Gennem sin kontakt til Marlboro blev der åbnet en dør på klem for løbsdebut i Formel hos ISO-Marlboro-teamet, der blev drevet af Frank Williams. Blot seks omgange blev det til i en bil, der reelt var for lille til danskeren, og uden fjerdegearet kvalificerede Belsø sig til Sveriges Grand Prix, men valgte ikke at deltage.

 

Til 1974-sæsonen skulle Belsø deltage i fem Formel 1-løb sideløbende med sin indsats i F5000. Første løb i Sydafrika blev meget kendetegnende for Toms stint i kongeklassen. På vej til gridden brændte koblingen af – angiveligt fordi Williams’ team havde spændt den for hårdt. På den måde kunne de leve op til forpligtelserne over for Marlboro, men samtidig spare på materiellet ved en tidlig DNF. Grand Prixet i Sverige 1974 blev derfor reelt danskerens debut, og en ottendeplads var resultatet.

 

Efter det mislykkedes samarbejde forsøgte Belsø sig enkelte gange at nærme sig Formel 1, men forblev i de lidt lavere formelklasser. 1977 blev den sidste sæson som racerkører, hvorefter Belsø stiftede virksomheden Belsø Cereals, der producerede morgenmadsprodukter. Virksomheden blev opkøbt i 2005.

Tom Belsø er optaget i Motorsportens hall of fame november 2020.

1962  Debut på Roskilde Ring.

 

1963  Nummer to i DM for standardvogne på bane.

 

1964  Deltog i Rallye Monte-Carlo. Nummer to i DM for standardvogne på bane.

 

1967  Kåret som Årets motorsportsmand af årbogen Motorsporten i tekst og billeder.

 

1968  Deltog i London-Sidney Marathon.

 

1969  Nummer to i DM for standardvogne på bane.

 

1970  Nummer fire i Europaserien i Formel Ford.

 

1971  Nummer tre i det britiske Formel Atlantic-mesterskab efter tre løbssejre.

 

1972  Nummer 17 i EM for Formel 2.

 

1973  Nummer seks i EM for Formel 5000.

 

1974  Nummer otte i EM for Formel 5000 efter en løbssejr. Debut i Formel 1.

1977 Sidste sæson i formelvogne i Storbritannien.

1998 Start i Copenhagen Classic Car Cup i en Volvo Amazon.



Jørn Haase

Jørn Haase (f. 03.10.1956) begyndte først at køre kart, eller go-kart som det hed dengang, i en alder af 17 år. Mens det ville være utænkeligt i dag at man alligevel kunne skabe en karriere, var det ikke usædvanligt dengang i 1972; man skulle lige selv tjene penge til formålet!

 

I brugt materiel og på skrabet budget begyndte Jørn snart at gøre sig bemærket med sejre og mesterskaber i Danmark, Sverige, Tyskland og andre steder.

Disse resultater blev bemærket i Italien, sportens hjemland. I 1983 flyttede Jørn til støvlelandet for at blive fabrikskører, og det gav resultat allerede året efter. Som første dansker vandt han 1984 i Lidolsheim, Tyskland, VM i klassen Formula K 135 cc, en bedrift han næsten gentog året efter hvor det dog ”kun” blev til bronze.

 

I kølvandet på de officielle mesterskaber fulgte en række sejre fjerne steder som Australien, Hong Kong og Japan, samt ikke mindst Europa, hvor han også vandt den berømte Champions Cup i Jesolo.

 

I 1989 lagde nordjyden så endegyldigt handskerne på hylden og etablerede sig i Italien hvor han den dag i dag fremstiller karts der bærer hans eget navn.

 

At vinde et VM i karting er kun få forundt – heldigvis har vi en håndfuld danskere, der kan kalde sig verdensmester i den disciplin. Der er dog kun – redaktionen bekendt – kun én person på verdensplan, der har taget VM-titler både som kører og som konstruktør: I 1993 tog Nicola Gianniberti trofæet i Formula Super A, der havde afløst Formula K – det skete i en Haase med Rotax-motor. Året efter sikrede Marco Barindelli Formula A-titlen, også i en Haase/Rotax.

 

Jørn Haase er optaget i Motorsportens hall of fame november 2020.

1972 Debut i karting.

1976
Vinder af pokalløb i klasse A National.

 

1978  Nummer to i NM i klasse A International.

 

1979  Nummer to i NM og DM i klasse A International. Nummer 14 i VM i klasse A International.

 

1980  Nummer 16 i VM i klasse A International.

 

1981  Danmarksmester i klasse A International.

 

1982  Nummer fem i VM i Formel K.

 

1984  Verdensmester i Formel K.

 

1985  Nummer tre i VM i Formel K.

 

1986  Nummer tre i EM i Formel K.

 

1987  Nummer fem i VM i Formel K.

 

1989  Nummer 18 i VM i Formel K. Sidste sæson som aktiv.

 

1990  Etablerer egen kartproduktion.

 

 

Erik Høyer

Erik Martin Høyer (f. 13.02.1939) er en af alle tiders mest vindende racerkørere på de danske asfaltbaner, og havde det ikke være for en forholdsvis sen start i sporten, var det sikkert blevet til flere end de 15 Danmarksmesterskaber og to Danmarkstrofæer, han står noteret for.

Han var kun 16 år, da han deltog i knallertløb på Østerbro Stadion en aften i 1955, men der gik ti år, inden han kom til at køre sit første billøb. Den unge klejnsmed fik sig en MG A-sportsvogn, og da en af hans venner var vild med motorsport, blev Erik Høyer bl.a. lokket med ud til et manøvreprøvearrangement. Han var dog for øm ved at skulle bruge sin egen MG, så han lånte i stedet vennens Morris Cooper … og vandt. Senere blev han lokket med på Roskilde Ring, hvor vennen kørte race.

Op til 1965-sæsonen blev MG’en solgt og pengene fra salget blev brugt til en Morris Cooper, som han debuterede med på Roskilde Ring. Nogen sensation var han ikke fra start. Det var først året efter, at han her tog sin første løbssejr, men så vandt han også stort set hver gang og tog sit første Danmarksmesterskab.

Fabrikskører for Ford

Bilerne opbyggede han i starten selv, men senere blev han nærmest fast makker med Poul Heichendorff, som bl.a. stod for at trimme motorerne. Han blev lokket til at køre for Austin-importøren – De Forenede Automobil Fabrikker i Odense – hvis reservedelschef Sigurd Søgaard-Andersen også fungerede som racerchef og sørgede for at levere alle de stumper og tuningsdele, der var behov for.

I 1972 skiftede Erik Høyer til Ford. Muligheden for at få stillet en fabriksbygget Ford Escort BDA til rådighed kvit og frit var simpelthen for tiltrækkende, og der fulgte nu lidt mere end ti sæsoner, hvor han fortsatte med at vinde.

Sidste Danmarksmesterskab vandt han i 1982, og nu skiftede han atter mærke – og fokus. Erik Høyer havde tre sæsoner i Europamesterskabet som makker for Toyota-forhandleren fra Assens, John Nielsen, og med otte klassesejre i teamets Toyota Corolla lykkedes det ham at køre to titler hjem i 0-1600 cm3-klassen.

Aktiv i historisk motorsport

Selv om det blev til gæsteoptrædener i ny og næ, blev karrieren herefter sat på standby, men i midten af 00’erne dukkede Erik Høyer atter op. Nu i historisk motorsport.

Først var det i en Mini ved Copenhagen Historic Grand Prix 2006, og året efter blev han genforenet med den sorte Ford Escort RS2000, som han 25 år tidligere havde vundet sit sidste DM med. I en alder af 80 år havde han i 2019 sin foreløbig sidste start med bilen.

Erik Høyer blev brugt som stuntkører, når danske filminstruktører fandt på at indlægge biljagter i filmene. For eksempel styrede Erik Høyer biljagterne i Strømer med Jens Okking i hovedrollen, ligesom Erik Balling brugte ham i Olsen Banden deruda.

Erik Høyer er optaget i Motorsportens hall of fame november 2020.

 

 

1965  Debut på Roskilde Ring.

 

1966  Første Danmarksmesterskab på bane.

 

1970  Kåret som Årets motorsportsmand af årbogen Motorsporten i tekst og billeder.

 

1971  Tredjeplads i klassen i EM-løb på Nürburgring.

 

1972  Vinder sit første Danmarksmesterskab på bane i en Ford Escort.

 

1973  Fjerdeplads i klassen i EM-løb på Mantorp Park.

1979 Danmarksmester i jordbaneløb.

 

1981  Svensk standardvognsmester på bane.

 

1982  Vinder sit 15. og sidste Danmarksmesterskab på bane.

1984 Nummer otte i EM i for standardvogne gruppe A.

Bedste kører i 0-1600 cm3 med fire klassesejre.

1986 Nummer ni i EM i for standardvogne gruppe A.

Bedste kører i 0-1600 cm3 med tre klassesejre.

2006 Debut i historisk banesport.

2019
Foreløbig sidste start i historisk banesport.

Foto: Morten Alstrups arkiv

Kris Nissen

Kris Nissen (f. 20.07.1960) satte allerede fra sine kartingdage i Vojens Karting Klub et solidt aftryk på dansk motor- sport. Fra klubmesterskaber over DM-titler i slut-70’erne
gik det videre til formelbiler for sønderjyden, der året efter sin debut i racerbiler blev toer i DM i Formel Ford 2000. Fire sæson- er blev det til i klassen, og det kastede bl.a. et DM og en an
denplads i EFDA Euroseries af sig. Og så var det tid til at rykke et nøk op ad rangstigen.

I 1983 kørte Kris Nissen i Formel 3-klassen i EM-sam- menhæng, og i 1985 hos det navnkundige Volkswagen Motorsport. Kris Nissen blev toer det år, men sikrede sig titlen året efter – et år, der også gav Formel 1-test og første deltagelse i verdensmesterskabet for gruppe C-sportsvogne – nutidens LMP1-racere.

Og netop gruppe C-sportsvognene var tæt på at sætte en brat stopper for sønderjyden. En horribel ulykke på Norisring i Tyskland fik dog lykkelig udgang for Kris Nissen. Kort tid efter – i juli 1988 – kørte Kris Nissen dog galt i sin Kremer-indsatte Porsche 962 på Fuji-banen i Japan, mens han var i spidsen for både den europæiske Interserie og det japanske mesterskab for klassen.

FANTASTISK COMEBACK

I månederne efter svævede danskeren mellem liv og død. Derfor var det mod alle odds, da han knap et år efter kunne gøre comeback i motorsporten. Det var dog – typisk for Kris Nissen – beviset på viljen til sejr, som han havde vist så mange gange tidligere både på banerne og uden for i den evindelige jagt på sponsorkroner og konkurrencedygtige racersæder.

Ved siden af DTM-løbene blev Kris Nissen også involve- ret i andre klasser, herunder Nordic Cup, som blev kørt med skandinaviske deltagere. Den serie vandt han i 1992 sideløbende med sin kørsel i DTM, hvor det bedste år nok kom i 1994. Tilbage på gade- banen Norisring i Nürnberg tog han sejren i det ene af de to løb og sluttede samlet på en syvendeplads i DTM.

Kris Nissen forlod efter den sæson DTM for en bemærkning og deltog i den tyske Super Tourenwagen-serie, først for Ford, senere for ABT Audi.
Han fulgte med teamet over i DTM, som genopstod i år 2000. Kris Nissen kørte herefter i V8 Star-serien, inden han trak sig som aktiv kører.

MAGTFULD POSITION

I årene der fulgte indtog Kris Nissen en af de mest magtfulde positioner i motorsporten – som direktør for Volkswagen Motorsport. I en knap tiårig periode refererede han direkte til bilkoncernens øverste direktion, foretog en oprydning og omstrukturering af Volkswagen-mærkets motorsportsindsats og søsatte nye programmer, der udløste sejre i bl.a. Dakar Rally og lagde grundstenen for mærkets dominans i rally-VM i 10’erne, hvor Sébastien Ogier tog fire titler i træk.

Selv om han i direktørtiden havde deltaget i flere kendis-løb, chokerede Kris Nissen alt og alle, da han i 2017 gjorde comeback i DTC-serien. Siden er han blevet genforenet med en BMW M3 fra DTM-dagene i historiske racerløb.

Kris Nissen er optaget i Motorsportens hall of fame i november 2020.

Poul V. Petersen

Poul V. PetersenDet er i år 50 år siden, at Poul V. Petersen (22.12.1948 ) besluttede sig for at bygge sin egen kart. Det skulle siden bane vejen for en imponerende karriere, der ikke bare udløste dels DM- og NM-titler, dels Europa- og verdensmesterskaber, men også var starten på et professionelt virke som kartingproducent.

Vi taler om det, der oprindelig hed Formel E, men som nu betegnes som Superkarts – karts med tocylindrede 250 cm3-motorer. Oprindeligt blev der kørt løb med dem på de kringlede kartingbaner, men snart var det udelukkende på bilbanerne, at man kunne opleve dem nærme sig en topfart på 250 km/t.

Allerede i 1976 havde Poul V. Petersen fået gjort såvel sin kart som sin kørestil så god, at han kunne erobre det første af sine i alt syv Danmarksmester. Men allerede dengang ønskede han konstant at forbedre og udvikle sin kart, men det sekshjulede kart, han året efter præsenterede med Tyrrells ikoniske Formel 1-racer som forbillede, blev dog en enlig svale.

Da sekshjuleren var blevet skrottet, begyndte de internationale resultater at komme. I 1979 kunne Poul V. Petersen på Mondello Park i Irland erobre Europamesterskabet og dermed den første af sine i alt seks internationale titler.

Lidt efter lidt gik Poul V. Petersen fra at være selvbygger til at blive fabrikant. I de første mange år havde han ved sæsonafslutningen solgt sin kart til en konkurrent, for derefter at gå i gang med at bygge en ny med forskellige forbedringer, men ved starten af 1981 etablerede han P.V.P. Karting og begyndte at producere flere karts, selv om han stadig havde et job at passe.

1985 blev en sand tour de force for ham, da han blev Danmarksmester, Europamester og Verdensmester. Kun en NM-sølvmedalje betød, at han ikke gjorde rent bord i en ellers perfekt sæson.

Tre år senere kunne Poul V. Petersen ikke bare gentage sit verdensmesterskab, men hans firma P.V.P. Karting sikrede sig også det første og eneste verdensmesterskab for konstruktører i klassen! Produktionen var kommet op i fart, og han solgte mange karts til sine konkurrenter. Men de havde stadig svært ved at slå ham.

I 1990 vandt Poul V. Petersen sit syvende og sidste Danmarksmesterskab. Ikke fordi formen derefter styrtdykkede, men det gjorde den danske deltagelse i Formel E-klassen. I udlandet kunne han stadig være med. I 1993 lykkedes det ham endelig at sikre den manglende titel i trofæskabet – det nordiske mesterskab – og i 2002 sluttede Poul V. Petersen i Europamesterskabet – et mesterskab, hvor han helt frem til 2018 var aktiv som kører.

Gennem årene har Poul V. Petersen fremstillet knap 100 PVP-karts, men han har også konstrueret motorer. I 2006 fik han således sin første 250 cm3-motor – PVP 251 – homologeret hos CIK, og siden er yderligere to motorer kommet til.

Poul V. Petersen er optaget i Motorsportens hall of fame november 2021.

  

 

Poul Vilhelm Petersen

* 22.12.1948

 

1971              Bygger sin første kart.

1976              Vinder sit første Danmarksmesterskab i karting Formel E.

1978              Nummer to i EM i karting Formel E.

1979              Europamester i karting Formel E.

1980              Nummer to i World Cup i karting Formel E.

1981              Nummer to i EM i karting Formel E.

1985              Verdensmester i karting Formel E.

                      Europamester i karting Formel E.

1988              Verdensmester i karting Formel E.

                      Nummer tre i EM i karting Formel E.

P.V.P. Karting vinder det første og eneste konstruktørverdensmesterskab i karting Formel E.

1989              Nummer tre i EM i karting Formel E.

1990              Vinder sit syvende og sidste Danmarksmesterskab i karting Formel E.

1993              Nordisk mester i karting Formel E.

1999              Nordisk mester i karting Formel E.

2002              Nummer fire i EM i karting Formel E.

 

Jens Nielsen

Jens NielsenSom de fleste motorsportsinteresserede i sin generation var det på to hjul, at Jens Nielsen startede sin karriere som aktiv. Det var i terrænløb – forløberen for motocross – at det skete, og her kørte han utallige løb, inden han i midten af 1950’erne skiftede til fire hjul. Billøbene var baneløb på de jyske hestevæddeløbsbaner, men også på Roskilde Ring, hvor han uden at dele sin Volkswagen Karmann Ghia med en makker gennemførte et langdistanceløb over to gange seks timer.

Udholdenhedselementet var helt klar noget, der tiltalte manden fra Silkeborg, der snart kastede sig over rallysporten, og det først og fremmest de internationale løb. Herhjemme var disciplinen fortsat i sin spæde barndom, da bilsport på offentlig vej først atter var blevet tilladt i 1955. Derfor var det intet mindre end imponerende, at han i sit første internationale løb – Tulpenrallye i 1958 – sluttede på en generel sjetteplads. Løbet blev kørt over fem dage i Holland og Tyskland, havde 213 startende og af dem blev 95 klassificeret.

Tre år senere havde Jens Nielsen sin første start i det løb, hans navn senere skulle blive synonymt med; Rallye Monto-Carlo. Sammen med Ove Pedersen nåede han frem til fyrstendømmet i sin Volkswagen som nummer 128, men sluttede dermed udenfor de 100 bedste hold, som fik lov til at starte i De lange knives nat. Det fik han senere rådet godt og grundigt bod på, og i 1965 opnåede han sit bedste generelle resultat, da han blev nummer 33 sammen med Henning Henriksen.

I alt nåede Jens Nielsen 28 gange at være til start i Rallye Monte-Carlo – sidste gang i 1992 – men en deltagelse skiller sig dog ud. Det var i 1976, hvor han vandt Les Chevronnés-klassen for oldboys-kørere.

Fire gange indenfor fem år vandt han Rallye Baltic – et fyrskib i dansk rally, der i visse udgaver gik over 3.000 km og også omfattede hastighedsprøver i Sverige, Norge og Tyskland. To Danmarksmesterskaber blev det til, og 1967-titlen var den sværeste. Der var ikke ti titler til ti klasser, men kun én at kæmpe om blandt de 125 mandskaber, som felterne dengang talte. Størstedelen af starterne fandt sted bag rattet af først Volvoer, siden Renaulter, som han var forhandler af.

Med en international rallykarriere, hvor der var 34 år mellem første og sidste udlandsstart, var det naturligvis ikke den samme navigatør, der læste først kort og siden noter. Men alligevel var Jens Nielsen meget trofast, når det gjaldt valget af sine makkere. Fra 1965 til 1969 kørte han med sønnen, inden denne selv valgte at sætte sig bag rattet. Inden da havde Henning Henriksen været makkeren og var det også bagefter, inden først Jørn Iversen og siden Børge Pedersen tog over. I slutningen af 1980’erne og starten af 1990’erne var Ib Hildebrandt hans faste navigatør.

Organisatorisk var Jens Nielsen også aktivt som delegeret (dommer) til løb samt som vicepræsident i DAU’s bestyrelse.

 

Jens Nielsen er optaget i Motorsportens hall of fame november 2021 

 

 

Jens Nielsen

* 29.03.1918 +09.01.2018

 

1958              Debuterer i danske baneløb.

Får sin internationale rallydebut, hvor han bliver nummer seks generelt i Tulpen Rallye.

1961              Deltager for første gang i Rallye Monte-Carlo, hvor han slutter som nummer 128.

1962              Tager en klassesejr og slutter som nummer ti generelt i Tulpen Rally.

1965              Nummer 33 generelt i Rallye Monte-Carlo.

1967              Vinder af Rallye Baltic.

                      Danmarksmester i rally.

1968              Vinder af Rallye Baltic.

                      Nummer fire i Rajd Polski.

1970              Vinder af Rallye Baltic.

1971              Vinder af Rallye Baltic.

                      Danmarksmester i rally gruppe 2 0-1600 cm3.

1973              Nummer fire i Rallye Sachsenring.

1976              Vinder af Les Chevronnés-klassen for old boys i Rallye Monte Carlo.

1992              Deltager for 28. og sidste gang i Rallye Monte-Carlo.

1998              Modtager DASU’s hæderstegn i guld.

Ole Vejlund

Ole VejlundHvis en dansk racerkører i dag har tilbragt fire sæsoner på de internationale baner bag rattet af en formelbil, er debuten allerede sket i teenageårene. Og forinden er gået utallige sæsoner indenfor karting.

Sådan var det imidlertid ikke for Ole Vejlund, der viste vejen for senere og yngre generationer, da han blev Danmarks første racervagabond og skabte sig en karriere som racerkører.

Rent faktisk var det i en forholdsvis sen alder, at han blev introduceret til motorsporten, selv om han dog allerede havde interessen for fart og biler og havde investeret i en MG A-sportsvogn. Det blev i en alder af 27-årig, at han fik sin debut i banesporten på Roskilde Ring. I en Morris Mascot formåede han endda at vælte i sit debutløb. Siden fulgte sæsoner bag rattet af først en Lotus Elan, så en Lotus 23-racersportsvogne, inden han i efteråret 1965 – nu som 30-årig – endelig fik sin debut i en alderstegen Formel 3-racer.

Det blev starten på en lang karriere i klassen, som først stoppede 13 år senere i 1978. I nogle sæsoner blev det til få løb, i andre utallige.

I 1966 deltog Ole Vejlund i sit første udenlandske løb, og fra 1967 til 1970 var han en del af det internationale Formel 3-cirkus, som turnerede Europa rundt, hvor han deltog i 43 løb. Kun 15 af disse foregik i Danmark, resten på udenlandske baner i Belgien, England, Finland, Holland, Italien, Sverige, Vest- og Østtyskland.

Topresultaterne opnåede han på hjemmebanen i Roskilde, hvor han i 1967 vandt såvel Copenhagen Cup som Lyac-løbet. Begge gange i et felt med over 25 tilmeldte, og begge gange med Reine Wisell og Ronnie Petersen på de efterfølgende pladser. Året efter var det en anden senere Formel 1-kører, Howden Ganley, han slog samme sted.

Efter et par magre sæsoner blev Ole Vejlund i 1973 tilknyttet Ensign, hvor han deltog i en række Formel 3-løb, men også fik lejlighed til at teste teamets Formel 1-racer. Men løbsstarter blev det ikke til.

I 1976 og 1977 turnerede Ole Vejlund atter rundt på de europæiske racerbaner, nu i en Ralt, inden han i 1978 blev en del af feltet i den nye danske Formel Ford 2000-klasse. Året efter tog han en sølvmedalje i klassen. Det var blot hans anden DM-medalje efter et DM-guld i 1966. I de efterfølgende år havde Formel 3-klassen for få danske deltagere til, at der blev udskrevet et Danmarksmesterskab.

Ole Vejlund har gjort flere comebacks til sporten. I 1990’erne havde han to sæsoner i NOSCAR-klassen i dels en Ford Sierra, dels en Ford Escort RS Cosworth, inden han i det nye årtusinde kørte historisk Formel Ford 2000 rundt i Europa. Hans sidste start fandt sted ved Copenhagen Historic Grand Prix i 2017, hvor han deltog i Formel Junior-klassen i en Volpini.

Ole Vejlund er optaget i Motorsportens hall of fame november 2021. 

  

Ole Vejlund

* 21.07.1935

 

1963              Debuterer i standardvogne i en Mini Cooper.

1965              Debuterer i Formel 3.

1966              Danmarksmester i Formel 3.

1967              Vinder to Formel 3-løb på Roskilde Ring for dele af den europæiske elite.

1970              Afslutter sin fjerde internationale Formel 3-sæson med starter i 43 løb i ni lande.

1973              Bliver fabrikskører for Ensign i Formel 3 og tester også teamets Formel 1-racer.

1979              Bliver nummer to i Danmarksmesterskabet i Formel Ford 2000.

1995              Comeback til standardvognsracing i den danske NOSCAR-klasse.

2001              Kører den første af sine tre sæsoner i historisk Formel Ford 2000 i Europa.

 

Robert Nellemann

Robert NellemannSkal man sætte et enkelt ord på Robert Nellemann, må det være allrounder. Kun få har som han været aktiv i flere af bilsportens discipliner og vel at mærke opnået succes i vidt forskellige biltyper.

Robert Nellemann stiftede allerede bekendtskab med motorsporten før besættelsen, da han dels kørte enkelte orienteringsløb under et uddannelsesophold i England, dels startede i motorcykelløb herhjemme.

Familien var Ford-forhandler i Randers, og her arbejdede firmaets mekanikere på andet end kundernes biler. Indenfor to-og-et-halvt år formåede man at frembringe intet mindre end to midget-racere og en specialvognsracer, som Robert Nellemann anvendte på de danske jordbaner og asfaltbaner i det øvrige Norden. Sammen med andre Ford-vogne. I 1950 præsterede Robert Nellemann noget, som ingen andre siden har præsteret, nemlig at vinde Danmarksmesterskabet på bane i tre vidt forskellige klasser.

Rallysporten fangede også Robert Nellemanns interesse, og da Rallye Monte-Carlo i 1949 blev genoptaget efter krigen, var han med i løbet, men mødet med en lygtepæl stoppede ham. Året efter kom han og makkeren Peter Søby i mål på en generel tiendeplads. Denne præstation gentog Robert Nellemann i 1958, hvor han sammen med Mogens Skarring også scorede en klassesejr. Disse to generelle tiendepladser er kun én gang siden blevet overgået af et dansk hold i Rallye Monte-Carlo.

Det største enkeltresultat i rallysporten opnåede Robert Nellemann i 1959, da han sammen med Mogens Skarring vandt Tour d’Europe, som varede hele otte dage, gik over 5.565 km med en rute fra starten i München via Trieste og Thessaloniki til Istanbul, hvorfra feltet returnerede til målet i Hannover! To gange senere opnåede han generelle top 3-placeringer i løbet, hvor han i 1977 – sammen med Jens Winther – havde sin sidste motorsportsstart. Det blev til en klassesejr og en generel fjerdeplads i sin 17. deltagelse i løbet.

Liège-Rome-Liége, Tulpenrallye og Akropolis Rally var andre store udenlandske rallyer, han kørte.

Som Ford-forhandler startede Robert Nellemann altid i en bil fra en blå oval, men to gange deltog han i et udenlandsk rally i en danskejet Mercedes 300SL. Det skete så under pseudonymet Bobby Sanders.

Robert Nellemann deltog kun i enkelte danske rallyer, hvorfor han aldrig opnåede at blive Danmarksmester i denne disciplin. Det gjorde han til gengæld i stor stil i banesporten, hvor han i 1964 tog sin 14. og sidste DM-titel i midget-klassen. Det var nu i en Cooper, men underlaget var atter jord.

Robert Nellemann er optaget i Motorsportens hall of fame november 2021.   

Robert Nellemann

* 15.04.1917 +10.02.1999

 

1947              Vinder af det første danske løb i den nye midget-klasse.

1948              Første af 18 starter i Rallye Monte-Carlo.

                      Starter i Finland og Sverige i en hjemmebygget specialvognsracer.

1949              Giver Danmarks mest længstlevende midget-racer, Silver Bird, sin debut.

1950              Vinder i samme sæson tre Danmarksmesterskaber på bane; midget i sin hjemmebyggede Silver Bird, specialvognsklassen i Allard J2 og den store standardvognsklasse i en Ford.

                      Slutter som nummer 10 i generelt i Rallye Monte-Carlo.

1953              Vinder specialvognsklassen ved et af Nordens største løb, Djurgårdsløbet i Helsinki.

1954              Må gå med stålkorset i otte måneder efter et voldsomt uheld på Amager Travbane.

1958              Tager en klassesejr og slutter som nummer 10 generelt i Rallye Monte-Carlo.

1959              Vinder Rallye Niedersachsen – det senere Tour d’Europe – generelt.

1965              Vinder sit 14. og sidste Danmarksmesterskab i midget-klassen.

1977              Tager en klassesejr og slutter som nummer fire generelt i Tour d’Europe.

                      Modtager DAU’s hæderstegn i guld.

 

 

 

 

 

 

Jens Winther

Jens WintherDer er to baner, man automatisk forbinder Jens Winther med. Den ene er Roskilde Ring. Den anden er Le Mans.

Som teenager så han i 1953 muligheden for at benytte Poul Tholstrups nedlagte grusgrav i hjembyen til at fræse rundt på sin motorcykel, inden Danmarks første asfaltbane blev anlagt der. 30 år senere blev han den første dansker, som stillede til start i det legendariske 24-timersløb på Le Mans.

Selv høstede Jens Winther sin første store triumf på banen, da han i 1962 kunne lade sig kåre som Danmarksmester i Formel 3, men travlhed med etableringen af eget værksted betød, at den aktive karriere først blev genoptaget i slutningen af årtiet. Først i rally, så på asfaltbanerne.

I 1969 havde Jens Winther den første af sine ti starter i Rallye Monte-Carlo. Det skete bag rattet af en Datsun 1600. Først derefter deltog han i en BMW – det mærke, han senere blev synonym med og forhandler af. Monte-debuten foregik sammen med Ebbe Lous, som han kørte de fleste af sine rallyer med, og makkerparret opnåede i 1975 deres bedste generelle resultat med en 22. plads, mens de to år senere blev nummer 35 generelt og bedst hold i gruppe 2 over 1600 cm3. 1977-sæsonen blev en meget aktiv rallysæson for Jens Winther, da han det år også deltog i såvel Akropolis Rally som RAC Rally.

Igennem sin 13 år lange rallykarriere var han til start i 10 VM-rallyer foruden klassikere som De 1000 Søers Rally og fem starter i maratonløbet Tour d’Europe – et løb, han i 1980 vandt generelt med Lars Viggo Jensen.

På asfaltbanerne tog Jens Winther i 1971 sit andet Danmarksmesterskab i en BMW 2800CS, inden han efter et par sæsoner i Formel Ford 1600 satte sit rette i en Porsche 911 Carrera. En lang strid omkring en ankesag i 1976 fik ham til at sætte baneløb på pause. I hvert fald de hjemlige, for nogle år senere tog han hul på et nyt afsnit i sin karriere, hvor han endte med at blive den første dansker i verdens mest kendte sportsvognsløb.

Sin første start i et VM-løb havde han på Silverstone i 1979, hvor han kørte sammen med Preben Kristoffersen i dennes BMW 320 i gruppe 5-klassen. I 1982 gik Jens Winther selv ind i VM-serien for fuld skrue. Han indsatte en BMW M1 i flotte Castrol-farver i gruppe B-klassen – datidens svar på GT-klassen – hvor han igennem tre sæsoner scorede 10 klassesejre i 17 starter. Ved udgangen af 1984-sæsonen tog han et trin op med en tyskbygget URD-prototype i gruppe C2 – svarende til LMP2 i dag – hvor det blev til flere top 3-placeringer.

Første Le Mans-start havde Jens Winther i 1983, hvor han sammen med Leopold von Bayern var medkører i Angelo Pallavicinis BMW M1. Holdet udgik, men Jens Winther høstede værdifuld erfaring. Ikke kun med at tackle den krævende franske bane, men også med alt omkring løbet, så han i tre sæsoner kunne stille med sit eget team. I 1986 blev han sammen med Lars Viggo Jensen de første danskere til at gennemføre løbet på en generel 11. plads som næstbedste mandskab i gruppe C2. Dermed havde han skabt en ny dansk motorsportstradition.

Jens Winther er optaget i Motorsportens hall of fame november 2021.  

Jens Winther

* 25.12.1938

 

1962              Danmarksmester i sin debutsæson i Formel 3.

1969              Første af ti starter i Rallye Monte-Carlo.

1971              Danmarksmester i standardvogne gruppe 2 over 1000 cm3.

1975              Bliver nummer 22 generelt i Rallye Monte-Carlo.

1977              Tager klassesejr og bliver nummer 35 generelt i Rallye Monte-Carlo.

                      Tager klassesejr og bliver nummer 4 generelt i Tour d’Europe.

1979              Første af 33 starter i en VM-afdeling for sportsvogne.

1980              Vinder Tour d’Europe generelt.

1982              Vinder sin første af 11 klassesejre i VM for sportsvogne.

1983              Deltager som den første dansker i 24-timersløbet på Le Mans.

1986              Bliver sammen med Lars Viggo Jensen den første dansker, som gennemfører 24-timersløbet på Le Man