Motorsportens Hall of Fame

John Nielsen

John Nielsen (f. 07.02.1956) var med til at sætte dansk bilsport på det internationale landkort, da han i 1990 som første dansker sejrede samlet i 24-timersløbet i Le Mans.

Før triumfen med TWR Jaguar-teamet i langdistanceklassikeren var sønderjyden tredobbelt EM-vinder i formelklassen Formula Super Vee, han vandt som første dansker det hæderkronede Macau GP, han blev tysk Formel 3-mester og meget, meget mere.

Undervejs i karrieren var John Nielsen flere gange involveret i alvorlige ulykker, blandt andet i Monaco i 1984, en berygtet flyvetur på Le Mans i Saubers Gruppe C-racer i 1985 og i Jaguar på Brands Hatch i England.

John Nielsen slog tonen an for mange danske talenter efterfølgende og kickstartede med sin sejr i 1990 et danskereventyr på Le Mans og i international racing.

John Nielsen er optaget i motorsportens hall of fame 2019.

Foto: Grand Prix Photo

Gert Munkholm

Harald og Jan Søndergaard

Henrik Lundgaard

Tom Kristensen

Tom Kristensen (f. 07.07.1967) er ikke uden grund også kendt som Mr. Le Mans.

Den nidobbelte Le Mans-vinder har dog også sikret sig mange andre trofæer gennem en imponerende karriere, lige fra kartingtitler til to mesterskaber i Formel 3 (Tyskland og Japan), fem podieplaceringer i Le Mans ud over de ni sejre, seks sejre i 12-timersløbet på Sebring samt sejre i F3000, BTCC, DTM og meget, meget mere.

Karrieren blev kronet med den officielle VM-titel i FIA WEC i 2013, og danskeren har i en årrække fungeret som steward ved Formel 1-løb og som formand i Drivers Commission i FIA. Tom Kristensen er Ridder af Dannebrog og optaget i sportens Hall of Fame.

Tom Kristensen er optaget i motorsportens hall of fame i 2019.

Tom Kristensens største resultater

1982 Nordisk mester, Formel A

1987 VM, P2 i Formel K

1991 Tysk mester, Formel 3

1993 Japansk mester, Formel 3, P2 i Macau

1995 P2, Japansk F3000

1997 Le Mans, samlet sejr

1999 P3, STW

2001 Le Mans, samlet sejr

2002 Le Mans, samlet sejr, ALMS, mester

2003 Le Mans, samlet sejr

2004 Le Mans, samlet sejr

2005 Le Mans, samlet sejr

2006 DTM P3, Le Mans P3,

2008 Le Mans, samlet sejr

2009 Le Mans, P3

2010 Le Mans, P3

2012 Le Mans P3, FIA WEC P2

2013 Le Mans, samlet sejr, FIA WEC-mester

2014 Le Mans, P2

Foto: Rolex

Jens-Ole Kristiansen

Jens-Ole Kristiansen (f. 15.09.1950) har siden sin rallydebut i 1973 sat et kæmpe aftryk på dansk rallysport med DM-titel allerede to år efter debuten.

Sammen med Marianne Pedersen blev han samme år kåret som årets motorsportsmand/-kvinde på fire hjul og så sig ikke tilbage siden da.

Op gennem 1970’erne og 1980’erne var Jens-Ole Kristiansen en af dem, der skulle slås, hvis man ville sikre sig DM-sejre i rally. I løbet af rallykarrieren er det blevet til ni danske titler samt fine resultater også i internationale rallies.

De senere år har Jens-Ole Kristiansen sikret, at også yngre talenter får god gavn af hans kæmpe vidensbank, da han stadig er aktiv i kulissen i dansk rallysport.

Jens-Ole Kristiansen er optaget i motorsportens hall of fame 2020.

1973 Debut i manøvreprøver.

1974 Første klassesejr i et DM-rally.

1975 Første Danmarksmesterskab i rally. Kåret som Årets motorsportsmand af årbogen Motorsporten i tekst og billeder.

1977 VM-debut i RAC Rally. Nummer tre i EM-løbet Rally Baltic.

1978 Klassesejr i Akropolis Rally.

1979 Nummer fire i EM-løbene Rally Hessen og Rally Baltic.

1982 Vinder af det internationale Monroe Rally. Nummer tre i EM-løbet Sachs Winter Rallye.

1984 Vinder sit ottende og sidste Danmarksmesterskab i rally. Alle otte titler er vundet med Marianne Pedersen, hvilket gør parret til Danmarks mest succesfulde rallymandskab gennem tiderne.

1986 Vinder af Danish Open Rally Cup. Nummer to i Tulpen Rally.

1997 Sidste komplette DM-sæson i rally.  

Tom Belsø

Jørn Haase

Jørn Haase (f. 03.10.1956) begyndte først at køre kart, eller go-kart som det hed dengang, i en alder af 17 år. Mens det ville være utænkeligt i dag at man alligevel kunne skabe en karriere, var det ikke usædvanligt dengang i 1972; man skulle lige selv tjene penge til formålet!

I brugt materiel og på skrabet budget begyndte Jørn snart at gøre sig bemærket med sejre og mesterskaber i Danmark, Sverige, Tyskland og andre steder.

Disse resultater blev bemærket i Italien, sportens hjemland. I 1983 flyttede Jørn til støvlelandet for at blive fabrikskører, og det gav resultat allerede året efter. Som første dansker vandt han 1984 i Lidolsheim, Tyskland, VM i klassen Formula K 135 cc, en bedrift han næsten gentog året efter hvor det dog ”kun” blev til bronze.

I kølvandet på de officielle mesterskaber fulgte en række sejre fjerne steder som Australien, Hong Kong og Japan, samt ikke mindst Europa, hvor han også vandt den berømte Champions Cup i Jesolo.

I 1989 lagde nordjyden så endegyldigt handskerne på hylden og etablerede sig i Italien hvor han den dag i dag fremstiller karts der bærer hans eget navn.

At vinde et VM i karting er kun få forundt – heldigvis har vi en håndfuld danskere, der kan kalde sig verdensmester i den disciplin. Der er dog kun – redaktionen bekendt – kun én person på verdensplan, der har taget VM-titler både som kører og som konstruktør: I 1993 tog Nicola Gianniberti trofæet i Formula Super A, der havde afløst Formula K – det skete i en Haase med Rotax-motor. Året efter sikrede Marco Barindelli Formula A-titlen, også i en Haase/Rotax.

Jørn Haase er optaget i Motorsportens hall of fame november 2020.

Erik Høyer

Kris Nissen

Poul V. Petersen

Det er i år 50 år siden, at Poul V. Petersen (22.12.1948 ) besluttede sig for at bygge sin egen kart. Det skulle siden bane vejen for en imponerende karriere, der ikke bare udløste dels DM- og NM-titler, dels Europa- og verdensmesterskaber, men også var starten på et professionelt virke som kartingproducent.

Vi taler om det, der oprindelig hed Formel E, men som nu betegnes som Superkarts – karts med tocylindrede 250 cm³-motorer. Oprindeligt blev der kørt løb med dem på de kringlede kartingbaner, men snart var det udelukkende på bilbanerne, at man kunne opleve dem nærme sig en topfart på 250 km/t.

Allerede i 1976 havde Poul V. Petersen fået gjort såvel sin kart som sin kørestil så god, at han kunne erobre det første af sine i alt syv Danmarksmester. Men allerede dengang ønskede han konstant at forbedre og udvikle sin kart, men det sekshjulede kart, han året efter præsenterede med Tyrrells ikoniske Formel 1-racer som forbillede, blev dog en enlig svale.

Da sekshjuleren var blevet skrottet, begyndte de internationale resultater at komme. I 1979 kunne Poul V. Petersen på Mondello Park i Irland erobre Europamesterskabet og dermed den første af sine i alt seks internationale titler.

Lidt efter lidt gik Poul V. Petersen fra at være selvbygger til at blive fabrikant. I de første mange år havde han ved sæsonafslutningen solgt sin kart til en konkurrent, for derefter at gå i gang med at bygge en ny med forskellige forbedringer, men ved starten af 1981 etablerede han P.V.P. Karting og begyndte at producere flere karts, selv om han stadig havde et job at passe.

1985 blev en sand tour de force for ham, da han blev Danmarksmester, Europamester og Verdensmester. Kun en NM-sølvmedalje betød, at han ikke gjorde rent bord i en ellers perfekt sæson.

Tre år senere kunne Poul V. Petersen ikke bare gentage sit verdensmesterskab, men hans firma P.V.P. Karting sikrede sig også det første og eneste verdensmesterskab for konstruktører i klassen! Produktionen var kommet op i fart, og han solgte mange karts til sine konkurrenter. Men de havde stadig svært ved at slå ham.

I 1990 vandt Poul V. Petersen sit syvende og sidste Danmarksmesterskab. Ikke fordi formen derefter styrtdykkede, men det gjorde den danske deltagelse i Formel E-klassen. I udlandet kunne han stadig være med. I 1993 lykkedes det ham endelig at sikre den manglende titel i trofæskabet – det nordiske mesterskab – og i 2002 sluttede Poul V. Petersen i Europamesterskabet – et mesterskab, hvor han helt frem til 2018 var aktiv som kører.

Gennem årene har Poul V. Petersen fremstillet knap 100 PVP-karts, men han har også konstrueret motorer. I 2006 fik han således sin første 250 cm³-motor – PVP 251 – homologeret hos CIK, og siden er yderligere to motorer kommet til.

Poul V. Petersen er optaget i Motorsportens hall of fame november 2021.

Poul Vilhelm Petersen

* 22.12.1948

1971              Bygger sin første kart.

1976              Vinder sit første Danmarksmesterskab i karting Formel E.

1978              Nummer to i EM i karting Formel E.

1979              Europamester i karting Formel E.

1980              Nummer to i World Cup i karting Formel E.

1981              Nummer to i EM i karting Formel E.

1985              Verdensmester i karting Formel E.

                      Europamester i karting Formel E.

1988              Verdensmester i karting Formel E.

                      Nummer tre i EM i karting Formel E.

P.V.P. Karting vinder det første og eneste konstruktørverdensmesterskab i karting Formel E.

1989              Nummer tre i EM i karting Formel E.

1990              Vinder sit syvende og sidste Danmarksmesterskab i karting Formel E.

1993              Nordisk mester i karting Formel E.

1999              Nordisk mester i karting Formel E.

2002              Nummer fire i EM i karting Formel E.

Jens Nielsen

Ole Vejlund

Robert Nellemann

Skal man sætte et enkelt ord på Robert Nellemann, må det være allrounder. Kun få har som han været aktiv i flere af bilsportens discipliner og vel at mærke opnået succes i vidt forskellige biltyper.

Robert Nellemann stiftede allerede bekendtskab med motorsporten før besættelsen, da han dels kørte enkelte orienteringsløb under et uddannelsesophold i England, dels startede i motorcykelløb herhjemme.

Familien var Ford-forhandler i Randers, og her arbejdede firmaets mekanikere på andet end kundernes biler. Indenfor to-og-et-halvt år formåede man at frembringe intet mindre end to midget-racere og en specialvognsracer, som Robert Nellemann anvendte på de danske jordbaner og asfaltbaner i det øvrige Norden. Sammen med andre Ford-vogne. I 1950 præsterede Robert Nellemann noget, som ingen andre siden har præsteret, nemlig at vinde Danmarksmesterskabet på bane i tre vidt forskellige klasser.

Rallysporten fangede også Robert Nellemanns interesse, og da Rallye Monte-Carlo i 1949 blev genoptaget efter krigen, var han med i løbet, men mødet med en lygtepæl stoppede ham. Året efter kom han og makkeren Peter Søby i mål på en generel tiendeplads. Denne præstation gentog Robert Nellemann i 1958, hvor han sammen med Mogens Skarring også scorede en klassesejr. Disse to generelle tiendepladser er kun én gang siden blevet overgået af et dansk hold i Rallye Monte-Carlo.

Det største enkeltresultat i rallysporten opnåede Robert Nellemann i 1959, da han sammen med Mogens Skarring vandt Tour d’Europe, som varede hele otte dage, gik over 5.565 km med en rute fra starten i München via Trieste og Thessaloniki til Istanbul, hvorfra feltet returnerede til målet i Hannover! To gange senere opnåede han generelle top 3-placeringer i løbet, hvor han i 1977 – sammen med Jens Winther – havde sin sidste motorsportsstart. Det blev til en klassesejr og en generel fjerdeplads i sin 17. deltagelse i løbet.

Liège-Rome-Liége, Tulpenrallye og Akropolis Rally var andre store udenlandske rallyer, han kørte.

Som Ford-forhandler startede Robert Nellemann altid i en bil fra en blå oval, men to gange deltog han i et udenlandsk rally i en danskejet Mercedes 300SL. Det skete så under pseudonymet Bobby Sanders.

Robert Nellemann deltog kun i enkelte danske rallyer, hvorfor han aldrig opnåede at blive Danmarksmester i denne disciplin. Det gjorde han til gengæld i stor stil i banesporten, hvor han i 1964 tog sin 14. og sidste DM-titel i midget-klassen. Det var nu i en Cooper, men underlaget var atter jord. 

Robert Nellemann er optaget i Motorsportens Hall of fame november 2021

* 15.04.1917 +10.02.1999

1947              Vinder af det første danske løb i den nye midget-klasse.

1948              Første af 18 starter i Rallye Monte-Carlo.

                      Starter i Finland og Sverige i en hjemmebygget specialvognsracer.

1949              Giver Danmarks mest længstlevende midget-racer, Silver Bird, sin debut.

1950              Vinder i samme sæson tre Danmarksmesterskaber på bane; midget i sin hjemmebyggede Silver Bird, specialvognsklassen i Allard J2 og den store standardvognsklasse i en Ford.

                      Slutter som nummer 10 i generelt i Rallye Monte-Carlo.

1953              Vinder specialvognsklassen ved et af Nordens største løb, Djurgårdsløbet i Helsinki.

1954              Må gå med stålkorset i otte måneder efter et voldsomt uheld på Amager Travbane.

1958              Tager en klassesejr og slutter som nummer 10 generelt i Rallye Monte-Carlo.

1959              Vinder Rallye Niedersachsen – det senere Tour d’Europe – generelt.

1965              Vinder sit 14. og sidste Danmarksmesterskab i midget-klassen.

1977              Tager en klassesejr og slutter som nummer fire generelt i Tour d’Europe.

                      Modtager DAU’s hæderstegn i guld.

Jens Winther

Kurt Thiim

Kurt Thiim blev i 1977 nummer 8 i VM i karting. Året efter debuterede han i Formel Ford med en tredjeplads i DM som resultat. Hans indsats skabte så meget opmærksomhed, at Jac Nellemann indstillede sin egen karriere og Thiim et sæde i sit nystiftede Formel Super V-team.

Thiim kvitterede for tilliden ved at blive nordisk mester i klassen.

Siden blev Kurt Thiim først tysk mester i Formel 3. Siden i DTM-serien, hvor han efterfølgende fik en flot karriere som fabrikskører hos Mercedes med mange sejre og gode resultater.

Kurt Thiim er optaget i Motorsportens hall of fame november 2022. 

Opdateres