Karrieremuligheder og job i motorsport

Karrieremuligheder og job i motorsport

Vi er nok mange, der drømmer om at køre for Ferrari, Red Bull eller Mercedes. Om at sprøjte champagne fra det øverste trin af Formel 1-podiet. Om at løfte mesterskabstrofæet i Abu Dhabi. Men du skal igennem et nåleøje, for at blive professionel racerkører. Endnu sværere er det at blive én af de kun få Formel 1-kørere i verden. Det kræver både held og ressourcer – oveni i talent og hårdt arbejde.

Men hvis du brænder for motorsport og drømmer om en karriere, der tager dig til racerbaner verden over, behøver du ikke sidde bag rattet. Har du brug for en Plan B, er der rigeligt med alternative karriereveje til dig med fart i blodet. Her får du oversigten over de mest eftersøgte uddannelser i motorsport.

 

Sportsjournalistik kan virke som en oplagt vej at gå, hvis du er interesseret i en karriere i motorsport. Der er da også sandhed i dette, men sportsjournalistik kan være er en svær branche at komme ind i. Der er rift om stillingerne, og de fleste er nødt til at have solid viden om flere sportsgrene. Hvis du vil arbejde på et dansk sportsmedie, skal du være indstillet på også at dække f.eks. fodbold, boksning eller golf.

De senere år er mange sportsbrands dog begyndt at producere sin egen journalistik – f.eks. Formel 1 med nyhedssiden F1.com og deres streamingtjeneste F1TV. Hvis du er villig til at søge journalistjobs uden for Danmarks grænser, er der flere muligheder for at arbejde med motorsport.

Journalist er ikke en beskyttet titel, så du behøver ikke en uddannelse, for at blive ansat som sportsjournalist. Det er dog stadig en fordel at have en journalistuddannelse på CV’et – den kan du tage på:

Danmarks Medie og Journalisthøjskole (Aarhus)

Roskilde Universitet

Syddansk Universitet (Odense)