Denne weekend er Thy Motorsport Karting klar til at tage imod Dansk Super Kart, DSK.

 

Fire klasser kører om DSK-pointene på banen mellem lufthavnen og nationalparken, når der køres lørdag og søndag.

 

I Cadett Junior er det tæt mellem Marcus Skjellerup, Elias Olsen og Valdemar Aggerholm Kasting. Blot 15 point adskiller top tre, hvor i alt 20 kørere har taget point i år.

 

Samme afstand er der fra etter til treer i Cadett Mini, hvor det er Tobias Bille Clausen i téten, mens Noah Meyer Jøker Eg og Philip Engbæk er i de jagtende roller.

 

Tættest er det i OK Junior-klassen, hvor der leges drengene efter pigen. Julie Feike Friis er kørt i spidsen foran Mickey Magnussen – fem point adskiller de to. Daniel Träger er yderligere seks point efter på tredjepladsen.

 

KZ2 kan prale af det største felt. Blandt de lynhurtige gearkarts er det Valdemar Risom, der fører an.

 

I DSK køres træning og indledende heats lørdag, mens der er pre-finale og finale søndag. 

Du kan se den øjeblikkelige stilling på dansksuperkart.dk.

 

Følg løbene live på zibrasport.dk og bmf1.dk

 

Foto: Khanh Phi Thai