VM i karting for klasserne OK og OK Junior afholdes i Kristianstad, Sverige, 23. september. Mandag d. 3. september afholdt projektansvarlige Dennis Wounlund og DASU-mentaltræner Nikolaj Korsgaard træningssamling på banen for de danske deltagere.

De fik hjælp fra Renault Academy Driver Christian Lundgaard, der tog direkte fra triumfen på Hungaroring til Sverige for at hjælpe næste generation af talenter. Christian vandt selv EM for juniorer på samme bane i 2015.