Referat fra e-sportsmøde februar 2026
Møde i DASUs e-sportsudvalg
15. februar 2026
Tilstede: Daniel Sørensen(Nordic), Peter Johansen (DGTS) og Karsten Lemche (ESR).
#1 Status for Nordic Eracing, DGTS og Esport Racing
Nordic Eracing kører med fire divisioner - der kommer 20 til 30 nye personer pr. sæson - vi fanger nye deltagere via sociale medier. Har videoer med op til 15.000 visninger. Facebook, Instagram og TikTok. Løb bliver vist på Twitch og efterfølgende lagt op på YouTube.
Deltagere er primært teenagere - dog med en deltagende division for "gentlemen"(25+). Det giver lidt arbejde med at holde en god tone, men har fundet et godt system med advarsler og udelukkelse.
Har fået semi-automatiseret tilmelding, dommer og stillingssystem. Der skal laves små justeringer for hver sæson, men ellers kører det uden meget manuelt arbejde.
Arbejder mod at afvikle et Danmarksmesterskab i EA F1 efter sommerferien. EA laver F1-spillet, hvor der laves en opdatering i sommeren 2026.
Nordic Eracing har også en ACC liga, der også kører i LMU.
DGTS blev optaget i DASU i 2024 og afviklede sit første DM i GT3-klassen (iRacing) i efteråret 2025 med 120 deltagere. DGTS vil afvikle et GT3-mesterskab i efteråret 2026. Det kommer til at starte med testløb den 24. september.
Her i foråret har DGTS lanceret en multiclass-serie med GT3 og GTP/Hypercar, som starter til marts og hvor der er plads til 60 biler. Nogle biler med to kørere. Der er god tilslutning.
Har brugt Nemtilmeld tidligere, men har skrottet det og lavet egen hjemmeside, der er koblet op på Discord-id og med betaling. Folk får automatisk en rolle, når de er tilmeldt et mesterskab.
SoMe kører med Facebook og Instagram som de bruger primært. Men har også TikTok.
ESR er i gang med 3. DM med F4-raceren i iRacing. I 2026-sæsonen er der 137 tilmeldte, og det er det højeste, vi har haft. Der var 281 medlemmer i 2025.
ESR har indgået et samarbejde med Luke Rhymer om at afvikle et DM i Porsche Cup fra april måned. Hvor ESR stiller med dommere og løbsleder.
I løbet af foråret vil der blive kørt casual samt kvalifikation til DM i F4 Cross Car.
#2 Samling af eSport i Danmark
Prøve at lave et sted man starter til simracing i Danmark. Så der er iRacing kun er et sted man starter op inden for DASU. Hvor vi har et godt og åbent samarbejde mellem de forskellige serier.
Vi vil arbejde mod, at have ens regler for at køre på banen samt at udvikle et fælles dommerudvalg for DM-serierne. I iRacing til at starte med, men integreres ift. F1 på sigt.
Der arbejdes på at lave et tæt samarbejde mellem de tre iRacing-serier, hvor der samarbejdes i forhold til at øvrige serier supplerer hinanden. Det vil især være et styrket samarbejde mellem DGTS og ESR.
#3 DM-Ugen - status og planer
Afvikles 26. til 27. juni i forbindelse med DIF’s DM uge.
Der er nedsat en arbejdsgruppe, der vil afvikle et DIF-DM i FIA Cross Car. Der vil blive indkaldt til møde 8. marts klokken 10:00.
Det er vigtigt at alle esport-serier under DASU bliver promoveret i løbet af weekenden. Der er også tilsagn fra de tre klubber registeret som esport-klubber under DASU.
#4 DM-titler i 2026
F4 (iRacing) - afvikles fra januar til marts
Porsche Cup (iRacing) - afvikles fra april til juni
Cross Car - afvikles til DM-ugen i juni
F1 (EA) - afvikles fra august til oktober
GT3 (iRacing) - afvikles fra oktober til december
#5 Punkter til næste møde
På næste møde vil vi tage fat på fælles sociale medier, hjemmesider og hvilke simracing-titler vi skal se på.