Banesportsudvalget har i samarbejde med bestyrelsen truffet følgende beslutning: Løbets DM-status annulleres. Det betyder, at løbet ikke kan medregnes i den samlede mesterskabsstilling i hverken rallycross eller crosskart.

Beslutningen er truffet på baggrund af de gældende rejserestriktioner, som betyder karantæne for deltagerne ved hjemkomst til Danmark. Vi ønsker ikke at stille deltagerne i den situation, at man skal gå i selvisolation og karantæne i op til ti dage efterfølgende, for at kunne deltage i en mesterskabsafdeling under DASU.