Der bliver givet tilbage til miljøet af Rally Stoholm - Dansk Super Rally-finaleløbet i november. 

Når DM-finalen køres 4.-5. november, så sætter rallyet arrangører æbletræer i jorden i Tastum, målbyen for Rally Stoholm. 

Om torsdagen vil Rally Stoholm symbolsk markere, at rallysporten også er en miljøbevidst en af slagsen, der er opmærksom på de omgivelser, der leverer størstedelen af sportens udfordrende prøver. Derfor planter arrangørerne sammen med byens borgerforening æbletræer på byens fællesplads.

Rallyets arrangør, Jeannette Kvick, oplyser, at aftalen er kommet i stand i samarbejde med Skovdyrkerforeningen og organisationen Plant et Træ og har Smollerup Skov & Have som sponsor. Inspirationen kommer fra den svenske Volvo Cup, der også deltager i rallyet. Her indsamles et fast beløb per kørt prøvekilometer, som går til at plante træer.

I Danmark er forventningen, at det kan blive til op mod 2000 nyplantede træer i Midt- og Vestjylland.

- Vi synes, det er en fed idé og en god måde at give noget igen på, når vi bruger naturen i vores sport. Så vi sagde ja, med det samme vi fik muligheden for at være del af det projekt, siger Jeannette Kvick til Dit Fjends.

DASU arbejder målrettet på flere klimatiltag - et af dem er øget biodiversitet på bl.a. Københavns Gokartbane. Det kan du læse mere om her.