Andreas Würtz og Jens Færgemann graver, Rikke Pajbjerg holder paraply i sikker stilSeks racerkørere, en politiker og en skolelærer svingede guldspaderne, da 2. etape af DASU's præmieskov blev plantet i lørdags på Nørlundbanen ved Ikast.

DASU's præmieskov består af træer, der er plantet af nykårede danske mestre i en bilsportsdisciplin.

Nørlundbanen er en af 4 baner, der er med i DASU's pilotprojekt om biodiversitet 'Bier, Baner og Biodiversitet'. Derfor var det mere end oplagt, at næste del af præmieskoven blev plantet efter sæsonfinalerne i folkerace i lørdags, der foregik på netop banen ved Ikast.

De 6 mestre fik hjælp med at sætte de 9 frugttræer i jorden af Andreas Würtz (V), der er medlem af Klima-, Natur- og Bæredygtighedsudvalget i Ikast-Brande Kommune (th) og lærer Mette Nørskov Nordgård fra Hyldgårdsskolen i Ikast (tv).

Elever fra Hyldgårdsskolen er jævnligt forbi banen for at lære om og udføre biodiversitet som led i pilotprojektet.

Se fotos fra DM-finalerne på Nørlundbanen her.

Foto: Hoffmann Foto