Baneløbskalenderen 2025

 

Kalenderen for baneløb i 2025 er nu på plads og der afvikles følgende løb:

  • 26-27/4 Padborg Park
  • 10-11/5 FDM Jyllandsringen
  • 16-18/5 Ring Knutstorp
  • 17-18/5 Padborg Park
  • 29-30/5 Classic Race Viborg
  • 7-8/6 Ring Djursland
  • 21-22/6 Ring Djursland
  • 28-29/6 FDM Jyllandsringen – Historisk og Porsche Cup
  • 8-10/8 Copenhagen Historic Grand Prix
  • 16-17/8 Ring Djursland
  • 22-24/8 FDM Jyllandsringen – Grand Prix Danmark
  • 30-31/8 Ring Djursland – Jubilæumsløb
  • 12-13/9 Padborg Park – Night Race
  • 27-28/9 FDM Jyllandsringen
  • 4-5/10 Padborg Park

Mesterskabsklasser i 2025

I asfaltbanesporten afvikles der følgende Danmarksmesterskaber i 2025:

DIF-Danmarksmesterskab

Nordic 4

DASU Danmarksmesterskaber

TCR Super GT TCCD (Touring Car Championship Denmark)
Special Saloon Car
Youngtimer 1
Youngtimer 2
Youngtimer 3
Historisk Formel
Historisk 65
Historisk 71 op til 1300 ccm
Historisk 71 over 1300 ccm

Mesterskaber uden for DASU

Legends Car Cup Danish
Endurance Championship
Citroën DS3 Cup
C1 Scandinavia
Seven / Arion Racing
HMS’ Danish Masters Divisionsmesterskab

Nordisk Mesterskab i Nordic 4

Udover DIF Danmarksmesterskabet kører formelklassen Nordic 4 også om et Nordisk Mesterskab, som er udskrevet sammen med den svenske Formel Nordic klasse.

Mesterskabet afvikles over 6 afdelinger, hvoraf de 3 er på danske baner og 3 på svenske baner.

De 6 afdelinger er følgende:

  1. 9-10/5 Scandinavian Raceway
  2. 30/5-1/6 Gelleråsen Arena
  3. 11-13/7 Falkenberg
  4. 22-24/8 FDM Jyllandsringen
  5. 12-13/9 Padborg Park
  6. 27-28/9 FDM Jyllandsringen

Andre nordiske mesterskaber i 2025

Udover Nordisk Mesterskab i Nordic4 / Formula Nordic afvikles der følgende nordiske mesterskaber i 2025:

Radical Cup
Mesterskabet afvikles med 4 afdelinger i Sverige, 1 afdeling i Norge og 1 afdeling i Danmark, på FDM Jyllandsringen den 27-28/9.

Ginetta GT5
Mesterskabet afvikles med en enkelt afdeling, som er på FDM Jyllandsringen den 27-28/9.

V8 Thunder Car
Mesterskabet afvikles med en enkelt afdeling, som lægges på en bane i Sverige.

Ny klasse i dansk banesport - TCCD

TCCD (Touring Car Championship Denmark)

Den nye klasse for serienære standardbiler er en afløser for 1600 Challenge og Super Cup, der også har sammenlagt de to kørerforeninger.

Klassen er delt op i 4 divisioner, der kører om et samlet Danmarksmesterskab.

Basic

0 – 2000 ccm

Trykladet motor tilladt

Basic Plus

0 – 2000 ccm

Trykladet motor tilladt

Light

0 – 2000 ccm

0 – 3000 ccm

Trykladet motor tilladt

For biler med sugemotor

Evolution

0 – 2000 ccm

0 – 3200 ccm

Trykladet motor tilladt

For biler med sugemotor

Ændring i Reglement 5

Reglement 5 ændret

Banesportens Reglement 5 er tilrettet og offentliggøres snarest på www.dasu.dk.

Af væsentlige ændringer i reglementet kan nævnes:

50.804 Klagemuligheder

Til nuværende bestemmelse tilføjes følgende:

Hvis der protesteres over episoder, der allerede er blevet bedømt, vil protesten blive afvist og protestgebyret fortabes.

Dette gælder uanset om episoden har medført straf eller der ikke er straffet.

 

54.005 Vognbog

Der tilføjes følgende:

Stelnummeret skal være let læseligt, tilgængeligt uden afmontering af dele og permanent monteret. Enten i form af en alu-/stålplade, popnittet/svejset på eller præget direkte i karrossen.

56.306 Forskudt start

Muligheden for at anvende forskudt start fjernes.

 

59.212 Gult flag

Under flagning med 2 guld flag præciseres, at hastigheden skal nedsættes markant.

 

59.216 Blåt flag

Til bestemmelsen under heat tilføjes følgende:

Kørere der overhales, må ikke bruge det blå flag til at drage fordel indbyrdes.

 

Ændring i Banesportens Cirkulære ”Officials”

005

Aldersgrænsen for at fungere som official nedsættes fra 16 år til 14 år, som også er gældende for aktive kørere.

104 Dommerorganisationen generelt

Med henblik på at give vores dommere samme beføjelser, som gives i de internationale FIA bestemmelser (International Sporting Code article 11.9), vil dommerne fremover kunne tilsidesætte enhver afgørelse, der er truffet af en faktadommer.

Indberetning fra faktadommer til løbsledelsen – f.eks. i forbindelse med tyvstart – vil dermed blive en anbefaling til dommeren og ikke en faktadom.

Normalt vil dommeren efterkomme anbefalingen, idet start-/måldommer har det bedste syn over starten, men i tilfældet af, at en videooptagelse af starten (ikke on-board video) beviser, at der ikke er tyvstart, kan dommeren se bort fra anbefalingen.

Dommerens afgørelse er en faktadom.

Udløbsdato på udstyr

BUA arbejder netop på en midlertidig forlængelse af udløbsdato på personligt sikkerhedsudstyr i form af dragter og hjelme, hvor en del udstyr har udløbsdato 31. december 2024.

Der arbejdes også på forlængelse af udløbsdato for sæder og sikkerhedsseler.

Derfor vil vi anbefale at udskyde indkøb til erstatning for eksisterende udstyr, indtil vi har været hele vejen rundt i DASUs organisation med vores sonderinger.

Banesportsudvalget ønsker alle vores kørere, klubber, baner, promotorer og frivillige i sporten en rigtig glædelig jul og et godt nytår med tak for samarbejdet i 2024.

 

Med venlig hilsen

Udvalget for asfaltbanesport