Vi afventer nye retningslinjer for idrætten, men har opdateret vores COVID19-side med de informationer, der er kendte i dag.

DASUs siden om corona/COVID-19 finder du som altid her.

Vi forventer nyt fra DIF vedrørende specifikke retningslinjer for idrætten snarest. 

Der er dog godt nyt for de yngre udøvere og for de professionelle:

 

RETNINGSLINJERNE I HOVEDTRÆK

 

I forhold til de overordnede retningslinjer så står det klart, at følgende nye restriktioner er gældende for idrætten:

  • Forsamlingsforbud på alle voksne på maks. 10 personer
  • Børn og unge op til 21 år er undtaget forsamlingsforbuddet og må være samlet op til 50 personer til idrætsaktiviteter uden overnatning *
  • Forsamlingsforbuddet gælder ikke professionelle idrætsudøvere
  • Krav om mundbind eller visirer på idrætsfaciliteter med offentlig adgang – dog ikke når man er udøvende (herunder når man er omklædt og går fra omklædningsrummet)
  • Der er ikke længere dispensation til lejre, fodboldskoler mv.
  • Opfordring til at aflyse sociale arrangementer

De gældende tidshorisonter kan I bl.a. se af denne oversigt over restriktioner fra Sundheds- og Ældreministeriet.

PROFESSIONELLE ATLETER

De nye regler betyder, at udøvere, der går under betegnelsen ”professionelle udøvere” er fritaget for forsamlingsforbuddet, dvs. at både udøverne og de faciliteter, de benytter, ikke er underlagt det gældende forsamlingsforbud.

En ”professionel udøver” er defineret som:

  • Alle DIF forbunds øverste nationale ligaer, konkurrenceniveau eller tilsvarende for senior damer og herrer.
  • Alle atleter/hold, der konkurrerer på højt internationalt niveau (deltagelse ved senior EM, VM, OL, WorldCup stævner eller tilsvarende).
  • Alle DIF forbunds seniorlandshold, damer og herrer
  • Ud over Team Danmark indplacerede atleter gælder det nu også for andre atleter som er tilknyttet Team Danmark på andre måder.
  • Atleter, som figurer på en OL/PL bruttoliste