Ny formand for miljøudvalget
Henning Holm Sørensen er ny udpeget formand for miljøudvalget.
Henning Holm Sørensen er 73 år gammel og pensioneret akademiingeniør og har gennem karrieren beskæftiget sig med produktudvikling med støj og vibrationer som en fællesnævner blandt opgaverne.
Motorsport har med hans egne ord altid interesseret ham, lige fra studietid i Aalborg som del af Ålborg Gokart Klub frem til 1987, hvor Nordjylland blev udskiftet med Fyn.
Her blev han straks medlem af Søndersø Karting Klub (SKK) og var i en periode medlem af bestyrelsen. Medlemskabet af klubben er fortsat, og Henning har hjulpet med gennemførslen af to miljøgodkendelser: Den første i 1995 og en ny med mulighed for baneudvidelse i 2021. Han har i den sammenhæng stået for SKK´s egenkontrol inkl. kommunikation med myndigheder og rådgivere.
Hos SKK har Henning desuden gennem mange år afholdt OF615 kursus for baneledere og er official, når klubben afholder løb.
Læs i øvrigt her om muligheden for at få flere på banen ved hjælp af støjberegninger.
Kontakt:
Henning Holm Sørensen
Formand, DASUs miljøudvalg
2124 5243
henning-holm@hotmail.com