Hård tone er desværre hverdagskost på rigtig mange danske racerbaner. Derfor lancerer DASU nu en kampagne, der skal sætte fokus på trivslen i dansk motorsport, især blandt de unge kørere.

Første led af kampagnen består af et postkort, med inspiration til hvordan forældre kan tale med deres børn om trivsel i sporten, samt to plakater, som klubberne fx. kan hænge i deres klubhuse, med råd til konflikthåndtering og hvordan forældre kan give feedback på en konstruktiv måde.

Postkort og plakater bliver sendt til klubberne i juni måned. Forældre med udøvende børn, er velkommen til at tage et postkort med hjem til inspiration.

Se postkortet her:

Gokart-postkort

Offroad-postkort

Og plakaterne her:

Plakat: Råd til konfliktnedtrapning

Plakat: Det handler om at have det sjovt

God tone baner vejen

Selvom mange heldigvis har en god oplevelse i dansk motorsport, hører sekretariatet jævnligt historier fra medlemmer og klubber, som oplever at der bliver talt grimt på racerbanerne. Særligt for børnene i sporten betyder den hårde tone, at motorsport bliver fravalgt til fordel for andre fritidsaktiviteter.

Derfor er det vigtigt, at vi sammen skaber et trygt og udviklende miljø. Motorsport skal være sjovt og meningsfuldt – både for kørere, forældre og officials. Hvis vi ikke tager hånd om fællesskabet og tonen, risikerer vi på sigt at mangle både talenter og frivillige kræfter i sporten.

Læs mere om trivsel i motorsport - herunder gode råde til både forældre og klubber - her.