Dansk Motorsport Award afholdes fredag d. 23. februar i København. En af kategorierne er Fairplay-prisen, og vi vil gerne have din hjælp til at finde to nominerede fra DASU's rækker.

Har du derfor et godt og velbegrundet forslag, bedes du indsende dette til DASU på dasu@dasu.dk senest den 20. december.

Den nominerede skal i løbet af 2017 have udvist særlig sportsånd og fairplay. Det kan være en eller flere aktive, official, mekaniker eller andre.

Sidste års vinder af den fælles DASU- og DMU-pris var Aske Nygaard Bramming (foto) for at donere præmiepenge fra DSK til Kræftens Bekæmpelse.

Foto: Michael Ewert