Jens-Ole Kristiansen under optagelse af podcast i 2020Jens-Ole Kristiansen (f. 15.09.1950) har siden sin rallydebut i 1973 sat et kæmpe aftryk på dansk rallysport med DM-titel allerede to år efter debuten.

 

Sammen med Marianne Pedersen blev han samme år kåret som årets motorsportsmand/-kvinde på fire hjul og så sig ikke tilbage siden da.

 

Op gennem 1970’erne og 1980’erne var Jens-Ole Kristiansen en af dem, der skulle slås, hvis man ville sikre sig DM-sejre i rally. I løbet af rallykarrieren er det blevet til ni danske titler samt fine resultater også i internationale rallies.

 

De senere år har Jens-Ole Kristiansen sikret, at også yngre talenter får god gavn af hans kæmpe vidensbank, da han stadig er aktiv i kulissen i dansk rallysport.

 

Jens-Ole Kristiansen er optaget i motorsportens hall of fame 2020.

 

  

Om motorsportens Hall of Fame

 

DASU introducerer Motorsportens Hall of Fame. En række af sportens allerstørste bliver i fremtiden hædret i dansk motorsport gennem optagelse i Motorsportens Hall of Fame.

 

Det sker dels i en fysisk udstilling i Idrættens Hus i Brøndby, hvor DASU har sekretariat, dels på dasu.dk gennem podcasts og artikler i et område, der er dedikeret til de motorsportsstjerner, der hædres.

 

Det er både klubber og sekretariatet, der kan indstille til at medlemmer optages i Motorsportens Hall of Fame. For at blive optaget, skal man dog leve op til en række krav.

 

Ved lanceringen er en håndfuld koryfæer optaget, hvilket også vil være tilfældet året efter. Herefter optages en udøver årligt.

 

Se Motorsportens Hall of Fame her