Er der knas med kommunen eller bøvl med banken - så står du nok ikke helt alene. Det er vist velkendt for de fleste, at man som frivillig i en forening risikerer at skulle bruge sin tid på alt muligt andet, end det, der egentlig er hovedopgaven. Administrative opgaver og bureaukrati kommer til at stå i vejen for fornøjelsen ved at drive en velfungerende forening eller udvikle en klub eller en sport.   

Det vil Kulturministeriet nu gøre noget ved, og frem til den 15. juni kan alle i foreningslivet forklare, hvilke problemer de oplever - meget gerne suppleret med bud på alternative løsninger.

DASUs sekretariat indsamler gerne henvendelserne fra vores klubber - send mail, hvor du beskriver udfordringen og gerne kommer med løsningsforslag til bos@dasu.dk senest 1. juni.

Læs mere hos DIF her.