Selvom du er stærk og udholdende, er det alligevel vigtigt at have hjernen med. Når tankegangen bliver negativ og nervøsiteten tager overhånd, så udebliver resultaterne – ofte til stor frustration.

 

Spørger man mentaltræner og -coach Tommy Schröter holder dette helt stik. Du kan være nok så veltrænet, men den vigtigste muskel du kan træne, er slet ikke en muskel, men din hjerne. ”Jeg vil faktisk sige, at det mentale er det vigtigste. Det handler om at være bevidst om, hvad du skal ud og præstere,” siger han. ”Mange taler om, at de bare skal ud og køre omgange, men i virkeligheden burde de fokusere på, hvad de gerne vil have ud af de omgange.”

 

”Hvis det drejer sig om en kører med gode færdigheder, kan det mentale spille en større rolle end eksempelvis mekanisk opsætning af bil eller kart,” siger idrætspsykolog Nikolaj Bonde Korsgaard i den artikel om mental forberedelse, som du kan læse i det seneste nummer af Autosport, som er blevet omdelt til postkasserne hos medlemmerne af DASU-klubberne. Skulle du mod forventning ikke have modtaget dit eksemplar, så skriv en besked eller en mail til dasu@dasu.dk. Så får du det eftersendt…

 

Vil du gerne modtage Autosport i fremtiden, så skynd dig at melde dig ind. Find din klub her og indmeld dig.