Team Danmark inviterer i samarbejde med elitekommunerne Odense, Aarhus, Aalborg, samt Idrættens Hus i Brøndby til et inspirationsoplæg for atleter og forældre om, hvordan man kan kombinere ungdomsuddannelse og elitesport. Oplæggene vil indeholde information om Team Danmark-ordningerne og mulighederne for at forene elitesport med forskellige ungdomsuddannelser. Derudover vil både talenter og forældre få inspiration og råd til, hvordan overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse kan gribes an.

 
Mandag d. 17.nov. 2025 kl. 18.30
Brøndby, Gunnar Nu Salen, Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby
 
Tirsdag d. 18. november 2025 kl. 18.30
Odense, Nature Energy Park, Højstrupvej 7B, 5200 Odense V
 
Torsdag d. 20. november 2025 kl. 18.30
Aalborg, Gigantium – Konferencesalen, Willy Brandts Vej 31, 9220 Aalborg Ø
 
Onsdag d. 26. november 2025 kl. 19.00
Aarhus, Djurslands Bank Arena, Stadion Alle 70, 8000 Aarhus C
 
Tilmelding er ikke nødvendig
 
 
Godt at vide om sportslig godkendelse, ungdomsuddannelser og elitesport
Link til online ansøgningsskema til sportslig godkendelse kan findes på Ungdomsuddannelse (teamdanmark.dk)
En kortere online informationsvideo kan fra 1. december 2025 findes på Team Danmarks hjemmeside.
   
Team Danmark har et samarbejde med ca. 64 ungdomsuddannelser; Team Danmark-uddannelsespartnere.  Skolerne opfylder en lang række kvalitative kriterier og vi vil opfordre til, at I – med forbehold for uhensigtsmæssig lang transporttid - anbefaler relevante atleter at søge ind på en af uddannelsespartnerskolerne. Vi har erfaring med, at det for langt de flestes vedkommende giver de bedste forudsætninger for at lykkes med både ungdomsuddannelse og elitesport.
 
Link til oversigt over uddannelsespartnere: Uddannelsespartnere | Team Danmark
 
Liste over andre skoler med særlige tilbud målrettet elitesport: Andre skoler med gode vilkår for Team Danmark elever | Team Danmark

Illustration lavet med hjælp fra AI