Søndersø Karting Klub har hermed fornøjelsen af at invitere alle ungdomskørere til en dag med fokus på sjov, fællesskab og læring. Efter første arrangement af ATK Academy blev holdt i Korsør, har begge klubber arbejdet benhårdt på at forfine konceptet, og derfor er det med stor glæde og forventning at der ses frem til at tage imod både nye deltagere såvel som gengangere fra første arrangement.

Arrangementet og programmet er udformet, så alle på tværs af erfarings- og ambitionsniveau vil kunne tilegne sig redskaber til brug i de daglige trænings- og løbssituationer.

Søndersø Karting klub arrangerer morgenmad og frokost, der kan købes billetter til for både kører og familie. Dette gøres ved at sende en mail til JNO@dasu.dk med navn samt antal madbilletter der ønskes. Prisen pr madbillet er 125. kr.

Tilmelding til selve arrangementet er gratis via DASUs kalender på dette link.

Ved spørgsmål er I velkomne til at kontakte Jacob Nørtoft på mail: JNO@dasu.dk eller på telefon 23232113.