Prøv en tur i en potent Ford Fiesta ST150Når MCH Messecenter Herning denne weekend den 3.-5. februar 2017 slår dørene op for Motorshow 2017, så bliver der rig mulighed for at opleve motorsporten på nærmeste hold.

På udstillerlisten er masser af forhandlere, aktive, teams og meget mere fra motorsportens verden. Og i hal C bliver der for alvor gang i den.

Her kan du blandt andet prøve evnerne af i gokart på den provisoriske bane, der er lavet i den ene ende. 

Lørdag og søndag kan du også prøve rollen som codriver i en rallybil, når teamet bag Metal Rally - et samarbejde mellem Dansk Metal og DASU - giver prøveture i klubrallybilerne.

Det sker uden for hallerne på dyrskuepladsen. Tilmelding er ved Dansk Metals stand i Hal M.

 

Gokart-stjerner i shoot-out i racerkarts

 

Gokartbanen ved DASU's stand bliver også scene for en decideret shoot-out, hvor nogle af de bedste fra kartsporten dyster mod hinanden i rigtige racerkarts, KZ2-gearkarts.

Under titlen Dansk Metal Shoot Out kan publikum se nogle af de største danske kartingnavne i direkte kamp mod hinanden. Der er dermed tale om verdens-, europa- og danmarksmestre i ét og samme løb. 

Lørdag klokken 12.30  er det Jonas Hansen, Emil Dose, Kasper H. Jensen og Christian Sørensen, der skal op mod hinanden.

Søndag klokken 11.30 dyster Nicklas Nielsen, Christian Lundgaard, Mikkel Mac og Alexander Müller.

Se halplaner, program og meget mere for Motorshow 2017 her.

 

Fotos: CIK/KSP og DASU