Gennem årene har mange taget skridtet fra karting til asfaltbanesporten. Det gjorde Kevin Rossel også for nogle år siden, da han op til 2015-sæsonen meldte sin ankomst i den dengang nye klasse, OK Mobil 1 Danish Supertourisme Turbo. Men han har holdt kontakten til sit sportslige ophav ved lige.

 

”Jeg har brugt karting lige siden,” fortæller han. ”Når man kører race i bil, stopper sæsonen jo i oktober og starter først i april, så det er jo næsten et halvt år med pause. I karting kørte vi jo til hen i november og startede i februar, så det er sådan set derfor, at jeg har brugt sporten til at holde min træning ved lige.”

 

Men Kevin Rossel har i den forgangne sæson ikke kun brugt kartingsporten til at træne. Han stillede også op til Danmarksmesterskaberne, hvor han vandt titlen i OK-klassen, og i det nyeste nummer af Autosport, som i disse dage postomdeles til medlemmerne af DASU-klubberne, kan du læse historien om, hvordan Kevin Rossel vandt, og hvordan han bruger karting til at holde sig i form.

 

Du får Autosport ved at melde dig ind i en klub i DASU eller ved at tegne abonnement - se mere her.