Jacob Nørtoft er nu udpeget som ansvarlig for DASU og Team Danmarks talentudviklingsarbejde i karting. Det sker samtidig med at unionen igangsætter et helt nyt koncept for dette betydningsfulde område; et koncept, Jacob Nørtoft selv har været med til at udforme.

Det nye koncept vil blive udførlig beskrevet i næste nummer af Autosport og præsenteres ved informationsmøde 11. januar (se nedenfor).

 

Jacob Nørtoft er 26 år gammel, og kan se tilbage på en aktiv karriere der i 2010 bragte ham helt op blandt verdenseliten i karting, hvor han bl.a. vandt det britiske mesterskab, som den eneste dansker hidtil.

 

”Det glæder mig meget at vi har kunnet få en aftale med en kapacitet som Jacob”, siger DASUs sportschef Bo Baltzer Nielsen. ”Jeg har fulgt ham gennem mange år, først som en af Danmarks bedste racerkører og siden hans arbejde som coach og teamchef for en række unge talenter. Den viden og erfaring Jacob besidder vil givet komme de næste generationer af ambitiøse unge kartingkører til stor gavn.”

 

Jacob Nørtoft har i en række år drevet sit eget kartingteamJeg er utroligt glad for at at indtræde som projektansvarlig for DASUs talentarbejde. Igennem både min tid som Team Danmark-støttet aktiv og i perioden efter jeg indstillede min egen karriere, har jeg gjort mig en masse erfaringer med hvordan man identificerer og udvikler talent inden for gokartsporten,” siger Jacob Nørtoft. ”Dette arbejde glæder jeg mig nu til at føre videre i DASU, hvor jeg specielt ser frem til at begynde samarbejdet med de mange lovende talenter vi har i dansk gokart.”

 

Jacob Nørtoft begynder som ansvarlig i januar 2020.

 

DASU afholder informationsmøde om talentarbejdet 11. januar 2020. For yderligere information og tilmelding, se dasu.dk.

 

Invitation til DASU elite niveau 3-infomøde lørdag den 11/01

 

I anledningen af en relancering af DASU niveau 3-talentudviklingsprogram målrettet kørere i gokartsporten, inviteres hermed til informationsmøde lørdag den 11/1 på Comwell i Korsør kl 13.00. Informationsmødet er relevant for forældre og udøvere, der mener at de allerede nu, eller på sigt, bør kandidere til DASUs talentarbejde.

 

For planlægning bedes I sende en mail til jno@dasu.dk med kørerens navn og licensnummer, samt hvor mange I kommer. I bedes sende tilmeldingen senest den torsdag den 2. januar.

 

Dagsorden for mødet er følgende:

  1. Velkomst og præsentation af ny niveau 3 talentansvarlig – Jacob Nørtoft
  2. Talentarbejdets eksistensgrundlag og samarbejde med Team Danmark
  3. Præsentation af DASUs samlede talentprogram
  4. Præsentation af DASU niveau 3 talentprogram
  5. Q&A og tak for idag