De to infomøder om DASUs rallyskole den 27. og 29. august er aflyst.

DASUs bestyrelse har på et møde for nylig besluttet, at DASUs talent- og elitearbejde skal revideres. Det betyder blandt andet, at der skal udpeges en talent- og eliteansvarlig inden for de enkelte sportsgrene, herunder også rally.

DASUs bestyrelse har besluttet, at den talent- og eliteansvarlige for rally skal forestå dele af det indhold, som arbejdsgruppen bag rallyskolen har foreslået, at skolen skal indeholde.

Derfor skal den talent- og eliteansvarlige først udpeges, og herefter skal vedkommende lægge planer for det videre arbejde, før vi evt. kan invitere til infomøder.