Du skal holde lidt ekstra øje med postkassen i 2024 og frem. Autosport, DASUs medlemsmagasin, kommer fra og med i år ikke længere med PostNord.

 

DASU skifter nu til FK Distribution, der også leverer bl.a. reklamer, ugeaviser og andre magasiner.

 

Godt 35% af danskerne modtager stadig reklamer – og er du blandt dem, så hold øje med reklamebundterne, for der vil Autosport ligge fremover. Har du frameldt dig reklamer, kommer magasinet fortsat rundt med et omslag med din adresse på. Men selv om I er flere i husstanden, der er medlem af en DASU-klub – eller måske flere DASU-klubber – vil I på hver adresse fremover kun modtage ét eksemplar af Autosport.

 

Selve indholdet holder vi på samme (forhåbentligt høje) niveau med eksklusive interviews, indblik i sporten og kig bag kulisserne for bil- og motorsportsinteresserede. Udgivelsesfrekvensen forbliver den samme med seks magasiner fordelt ud over 2024.


Skulle det ske, at du ikke modtager magasinet i udgivelsesugen, så skriv til dasu@dasu.dkVenligst tilføj dit DASU-id-nummer, mobilnummer og din fulde adresse.

 

 

 

Udgivelsesdatoer for Autosport 2024

 

  • Nr. 1: 21. februar
  • Nr. 2: 14. april
  • Nr. 3: 26. juni
  • Nr. 4: 28. august
  • Nr. 5: 10. oktober
  • Nr. 6: 18. december