Hjælp med at forebygge utilsigtet doping – deltag i international undersøgelse
Mange atleter er bekymrede for risikoen for utilsigtet at overtræde anti-dopingreglerne – og med god grund. Konsekvenserne kan være store, selv når overtrædelsen sker uden forsæt, fx grundet forurenende kosttilskud, fødevarer, medicin eller manglende oplysning om reglerne.
Derfor har World Anti-Doping Agency (WADA), i samarbejde med blandt andre Anti Doping Danmark, sat gang i en global undersøgelse for at blive klogere på problemet og forbedre den forebyggende indsats.
Undersøgelsen henvender sig til både atleter og trænere/ledere på tværs af sportsgrene og lande. Målet er at få indsigt i jeres erfaringer, holdninger og bekymringer – og på den baggrund udvikle bedre forebyggelsesstrategier, så risikoen for utilsigtet doping mindskes.
👉 Deltag i undersøgelsen her (på engelsk)
🕒 Det tager ca. 7 minutter
📅 Deadline for deltagelse: 23. juni 2025
Hvad er utilsigtet doping?
Utilsigtet doping opstår, når en udøver uforvarende overtræder antidopingreglerne. Det kan fx ske på grund af forurenede kosttilskud, medicin uden korrekt tilladelse (TUE), fødevarer med forbudte stoffer – eller simpelthen manglende kendskab til reglerne om f.eks. Whereabouts.
Ved at deltage i undersøgelsen hjælper du ikke bare dig selv, men også fremtidens atleter – og er med til at gøre sporten mere sikker og fair.
Læs mere om undersøgelsen her.
Husk også, at Anti Doping Danmark udbyder e-læringskurser for atleter og forældre. Det er gratis at oprette sig og gennemføre det.