Opfindsomheden kender ingen grænser, og specielt ikke indenfor en sport som motorsport, hvor teknikken jo kan spille en afgørende rolle. Historisk set er det ikke alle mesterskaber, sejre og placeringer, der er opnået på regulær vis, men rundt omkring i sporten er der en række mennesker, der gør en ihærdig indsats for, at konkurrencen foregår på fair og lige vilkår i henhold til reglementet.

 

Nogle af dem er de tekniske kontrollanter.

 

Når der i år er blevet kørt en afdeling af Dansk Super Kart rundt om på de danske kartingbaner, har op mod 15 officials og frivillige være i aktion for at sikre, at kartingkørerne deltager med udstyr, der opfylder reglementet til punkt og prikke, så der ikke foregår snyd.

 

Nogle af disse officials kan du læse om i en artikel i det nyeste nummer Autosport, der indenfor den seneste tid er blev omdelt til postkasserne hos medlemmerne af DASU-klubberne. Skulle du mod forventning ikke have modtaget dit eksemplar, så skriv til dasu@dasu.dk.

 

Læs mere om DASU's magasin Autosport her.

 

Læs mere om at være frivillig inden for motorsport her.