Der er nu for alvor ved at komme gang i dragracing og streetracing. Til 2017-sæsonen udskriver DASU en DM-serie. Den bliver afviklet for fire streetrace-klasser og tre dragracing-klasser.

Indtil videre udskrives serien over otte afdelinger for streetrace-klasserne og fem for dragracingklasserne. Løbene er fordelt på både Sjælland og i Jylland – og muligvis i Malmø, Sverige også. Flere kan dog komme til, da dragracingudvalget under DASU inviterer andre klubber til også at søge DM-afdelingerne.

Der er et opdateret sportsligt streetrace-reglement under udarbejdelse, ligesom der bliver særlige afviklingsbestemmelser for DM-serien i dragracing.

Til denne sæson har dragracingudvalget også fået indført streetrace-licens, som skal erhverves før deltagelse i DM-afdelingerne. Licensen sikrer, at deltagerne er dækket af bl.a. DASU’s ulykkesforsikring. Licensen koster kr. 200,- per år.

 

Disse klasser afvikles der DM i:

Streetrace:
Klasse 1
Klasse 2
Klasse 3
Klasse 4

I dragracing køres der om DM i tre klasser:
Modified Street
Pro ET
Extreme Street

Sådan ser den foreløbige kalender for DM i streetrace og dragracing ud

Dato

Sted

Klub

Klasser

12-14/5

Malmø

DRDK

dragracing

20/5*

Kalundborg

DRDK

streetrace

3-4/6

DHB

DDK

streetrace, dragracing

17/6

Skive

DCD

streetrace, dragracing

8/7*

Kalundborg

DRDK

streetrace

12/8

Skive

DCD

streetrace, dragracing

19-20/8

Husum

DCD

dragracing

2/9*

Kalundborg

DRDK

streetrace

23-24/9

Skive

DCD

streetrace, dragracing

* datoer bekræftes.

Ansøgning om løbsafvikling til DM sker med formularen under klubservice på dasu.dk – find den her.