Denne weekend skal danmarksmestrene i karting 2022 kåres i Roskilde. Det sker på Roskilde Racing Center, hvor toppen af danske gokartkørere skal dyste om DM-medaljerne. Og det sker med lidt af en verdensnyhed – elgokarts.

De kaldes populært fremtidens racerstjerner – gokartkørerne – for det er i gokart, at racerstjernerne verden over lærer deres håndværk. Og denne weekend er det muligt at opleve dem på nærmeste hold, når de dyster om DM-medaljerne. Det sker på på gokartbanen Roskilde Racing Center, hvor DASU-klubben ASK Hedeland er vært for DM-weekenden.

Og for første gang skal en danmarksmester i elgokart kåres - det sker i Dansk Metal Micro-el.

Læs mere om DM-weekenden i karting her på motorsportdanmark.dk.

 

Foto: Cecilie Røes Andersen