Dennis Wounlund nu også antidopingvejleder
Dennis Wounlund, der gennem en årrække har været tilknyttet DASU som fysisk træner og meget mere, kan nu skrive antidopingvejleder på sit visitkort.
DASU har som led i samarbejdet med Anti Doping Danmark sikret, at Dennis kunne komme på antidopingvejlederuddannelsen i foråret 2025.
På en af DASU talent- og elite-træningssamlinger gav Dennis så introduktion til antidoping, hvilket samtidig tjente som eksamen.
Som træner, vejleder, behandler og coach for danske racerkørere, vil Dennis nu fremadrettet i langt højere grad kunne vejlede atleterne om antidoping-reglerne.
Wounlund og DASU har netop modtaget nedenstående fra Anti Doping Danmark:
Det er mig en stor glæde at kunne informere jer om, at Dennis Wounlund fra DASU den 30.07.2025 har gennemført Anti Doping Danmarks Antidopingvejlederuddannelse.
Det betyder at Dennis er akkrediteret af Anti Doping Danmark til at foretage antidopingundervisning af relevante målgrupper i DASU.
Samtidig betyder det for jer som forbund, at I nu har en yders kompetent lokal ressource at trække på I arbejdet med at skabe awareness og forståelse af antidopingområdet.
Dette kunne f.eks. være gennem uddannelses af udøvere, støttepersonale og/eller forældre i antidoping.
Dennis er en stærk formidler og har igennem uddannelsen udviklet gode færdigheder i de 18 antidopingemner som er Antidopingvejlederuddannelsens omdrejningspunkt.
Derfor anbefaler Anti Doping Danmark at DASU tænker ham ind i det fremtidige antidopingarbejde i forbundet.
Anti Doping Danmark anbefaler også, at I giver relevante personer (f.eks. landstrænere, sportschefer, udviklingskonsulenter osv.) i DASU besked om Dennis’ kompetencer, så I bedst muligt udnytter de muligheder det giver at have en Antidopingvejleder forbundet.
Dennis Wounlunds kontaktoplysninger er følgende:
E-mail: dw@pulskoncept.dk
Telefonnummer: (+45) 31242410
Læs mere om Antidopingvejlederuddannelsen her.