Bestyrelsen arbejder i disse måneder på at færdiggøre DASUs strategi for 2026–29. Strategien tager afsæt i tre overordnede hovedområder: 
  • Stærke foreninger og fællesskaber
  • Attraktive arrangementer
  • Motorsporten tager ansvar 
Færdiggørelsen af strategien har særligt fokus på at udvælge og fastlægge de konkrete indsatsområder og målepunkter, der skal danne grundlag for den videre implementering og opfølgning.

Parallelt med strategiarbejdet udarbejder bestyrelsen kommissorier for de kommende udvalg, der skal sikre en klar sammenhæng mellem strategiens målsætninger og udvalgenes konkrete opgaver og ansvar. Samtidig pågår arbejdet med at udpege og eventuelt udvide udvalgene med nye medlemmer, så der tilføres de kompetencer og den kapacitet, der er nødvendig for at realisere strategiens ambitioner.