DASU udnævnt til grønt forbund i DIFDASU er udnævnt til grønt forbund under DIF. Det er sket ved DIFs årsmøde 2020 i Idrættens Hus.

 

Det prestigefyldte miljøstempel er tildelt DASU ud fra en række kriterier, herunder at forbundet har udarbejdet et miljøkodeks, deltager aktivt i høringssvar inden for miljø og har indført incitamenter over for klubber og medlemmer.

 

DASUs formand Henrik Møller-Nielsen modtog certifikatet ved DIFs årsmøde.

 

Udnævnelsen som grønt forbund gælder fra 2020 til maj 2022, hvor certificeringen kan fornyes.