Dansk Automobil Sports Union (DASU) søger ny bogholder.

Som bogholder i DASU bliver du del af et sammentømret hold på sekretariatet i de spændende rammer i Idrættens Hus.

Her får du en afvekslende hverdag med en række regnskabsmæssige opgaver.

Opgaverne som bogholder i DASU

  • Debitor- og kreditorbogholderi
  • Afstemninger
  • Medvirken til kvartals- og årsrapportering
  • Medvirken i årsrevision
  • Løbende adhoc-opgaver

Hvem er du?

Vi håber du har en uddannelse inden for regnskab og nogle års erfaring, så du er selvkørende i stillingen.

Vi lægger derudover vægt på, at du har

  • et skarpt overblik over faget og opgaverne
  • har praktisk erfaring med bogføring, fakturering, afstemning etc.
  • at du er struktureret og selvstændig
  • at du har erfaring med it og økonomisystemer (vi benytter bl.a. E-conomics samt samarbejdsplatformen Podio)

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn og personalegoder bestemmes efter kvalifikationer. Stillingen er en deltidsstilling på 20 timer om ugen. Ansættelsessted er Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20, Brøndby.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte generalsekretær Ture Hansen på 61707474 eller tmh@dasu.dk.

Ansøgning

Stillingen ønskes besat 1. marts 2019. Send din ansøgning senest den 20. januar 2019. Vi afholder samtaler løbende.

 

Ansøgning via Jobindex her.

 

Om os

Dansk Automobil Sports Union (DASU) er hovedorganisation for al organiseret bilsport i Danmark. Omkring 8.000 medlemmer er fordelt på ca. 100 klubber rundt omkring i landet.

Blandt DASU's aktiviteter er banesport, karting, rally, bilorientering, MRC og dragracing.

Som medlem af en klub under DASU har man ret til at få udstedt licens indenfor DASU's forskellige områder. Det overordnede ansvar varetages af en folkevalgt bestyrelse på syv medlemmer.

Dansk Automobil Sports Union er tilsluttet Danmarks Idrætsforbund (DIF), den internationale motorsportsorganisation, FIA, det internationale kartingforbund, CIK og det europæiske forbund for radiostyrede biler, EFRA.