Ved FIA's generalforsamling afholdt gennem den forgangne uge i Paris, blev Tom Kristensen genvalgt som formand for FIA Drivers' Commission. Det er en position, danskeren har bestredet siden 2015. Før dette var han næstformand.

Der var også genvalg til Peter Thornemann i CIK, Commission Internationale de Karting samt HKH Prins Joachim i Historic Motorsport Commission.

Hertil blev Carina Møller valgt ind i FIA's Women in Motorsports-kommission.

DASU besidder foruden dette formandskabet i NEZ.