Ny stor rallysejr til Jacob & Line


Jacob Madsen/Line Lykke Jensen hentede en ny sejr da næstsidste runde af ADAC Opel Rallye Cup blev kørt i sidste weekend, parrets fjerde sejr i år. Parret vandt Rallye Niedersachsen med 23 sek. ned til nærmeste rival og avancerede dermed til en samlet andenplads i serien. 
Se adac-motorsport.de/adac-opel-rallye-cup/de/
 

Topresultat til Nicolaj Møller Madsen


Nicolaj Møller Madsen og makker Frank Stippler kom i deres Phoenix Racing Audi R8 i mål på andenpladsen i sjette afdeling af den tyske VLN Langstreckenpokal. Løbet blev kørt 2. september. Alle løb i VLN køres på den berømte Nürburgring Nordschleife.
 

Dansk mester på podiet i England


Den danske mester i OK Junior, Malthe Jakobsen, deltog den forgangne weekend i en afdeling af det britiske mesterskab (Super One) på banen PF International. På trods af han aldrig havde set banen før sluttede Thyboen på tredje- og fjerdepladsen i de to finaler.
I klassen OK deltog Carl-Anton Gerner Larsen, og sluttede som nr. 12 i den ene finale mens han udgik af den anden.
VM for OK og OK Junior køres på samme bane 24. september.
 

EM-finale dragracing


Stig Neergaard sluttede sæsonen i FIA Top Fuel Championship på en samlet fjerdeplads, mens  Kim Kristansen indtager ottendepladsen i Pro Modified. Sidste afdeling blev kørt på Santa Pod i England.
Mere info på dragracingeurope.eu
 

DTC i Norge


Næstsidste runde af Danish Thundercar Championship (DTC) blev afviklet på Rudskogen-banen i Norge. Finalen blev vundet af Jan Magnussen, der også vandt det første heat, mens Lasse Sørensen tog sejren i andet. Sidstnævnte fører i den samlede stilling foran Kasper H. Jensen og Jan Magnussen inden finaleløbet 1. oktober. Mere info på dtc-net.dk.
 

Watt debuterede i fransk F4

 

Noah Watt fik debut i Championat de France F4 på Magny Cours. Watt har overtaget Casper Røes Andersens bil resten af sæsonen. Info på www.autosportacademy.com

Det sker i motorsport i weekenden:

Hedeslag i Singapore


Formel 1-sæsonen i Europa er slut, og feltet er nået til Asien, hvor Singapores Grand Prix køres den kommende weekend. Løbet afvikles sædvanligvis under tropiske forhold, som et aftenløb i kunstig belysning. Kevin Magnussen har gode erfaringer fra løbet, hvor han har scoret points i begge tidligere starter.

Se formula1.com


Langdistanceløb i USA


World Endurance Championship (WEC) er nået til USA, hvor sjette afdeling køres den kommende lørdag på Circuit Of The Americas (COTA) i staten Texas. ”DaneTrain” med Marco Sørensen/Nicki Thiim vandt sidste runde i GT Pro for Aston Martin, og vandt også på COTA i 2016 på vej mod den samlede sejr i mesterskabet. I klassen deltager også Michael Christensen/Kevin Estre for Porsche.
Endelig er David Heinemeier Hansson til start i LMP2.

Læs mere på fiawec.com
 

Sjette afdeling af ADAC


Den vanskelige og kuperede Sachsenring lægger asfalt til sjette afdeling af ADAC Formel 4 Meisterschaft. For DASU deltager Nicklas Nielsen og Frederik Vesti.
I ADAC GT Master får Nicolai Sylvest ny makker hos AMG Zakspeed i form af den erfarne hollænder Yelmer Buurman.

Info på adac-motorsport.de/adac-formel-4/de/ og adac-gt-masters.de
 

Femte afdeling af EM Rallycross i Letland


Femte og næstsidste runde af FIA European Championship Rallycross Super 1600 køres den kommende weekend i Letland. Ulrik Linnemann er inden løbet på tredjepladsen.

Følg det på fiaworldrallycross.com
 

Christian Lundgaard i Barcelona


Tredje afdeling af det spanske mesterskab i Formel 4 køres den kommende weekend på Grand Prix-banen i Barcelona. Renault Academy Driver Christian Lundgaard fører serien klart med fire sejre ud af seks mulige og er atter til start for MP Motorsport. Christian har allerede sikret sig den samlede sejr i NEZ Formula 4 Championship.

Mere info på f4spain.com
 

Formelbiler på Ring Djursland


Ring Djursland lægger den kommende weekend asfalt til næstsidste runde af DIF-DM for Formel 4, og DASU-mesterskabet for Formel 5.

I Formel 4 er Daniel Lundgaard fortsat i spidsen foran Frederik Vesti, mens det i Formel 5 spidser til i toppen mellem Casper T. Hansen og Aske Nygaard Bramming.

Se
formel4.dk og formel5.dk

 

Kommende DASU-arrangementer



Sportsgren | Løbsnavn | Sted | Dato | Klub
Klubrally | VM | Svebølle | 16/9 | KOMO
Rallysprint | Yokohama Mesterskab | Fredericia | 16/9 | BMC
Banesport | Aros Porte Løbet | Ring Djursland | 16-17/9 | SMOK 
Karting | Jydecup 3 | Fyns Karting Center | 16-17/9 | SKK
Karting | Klubløb 3 | Løvelbanen | 16/9 | VMK
Offroad | Crosskart DM 5-FR åbent løb | Nørlundbanen | 16/9 | IMK
Vejsport | Fyn Rundt/FDM DASU Classic 5 - | 16/9 | MKC
Rally | Frijsenborg Hill Climb | Hammel | 16/9 | HMS 

 

Foto: ADAC Motorsport