Ingen canadiske point til Kevin

 

Der blev ikke sat flere points på kontoen, da Kevin Magnussen efter et vanskeligt løb sluttede P13 i det canadiske Formel 1 Grand Prix søndag.
Løbet blev Grand Prix-sejr nr. 50 for Sebastian Vettel, og det bragte samtidig Ferrari-køreren i spidsen af VM.

 

Danske topplaceringer på Red Bull Ring

 

Mikkel Jensen og holdkammerat Timo Scheider fik på Red Bull Ring sæsonens hidtil bedste resultat, da Schnitzer BMW-holdet kom i mål på andenpladsen i det første af weekendens to løb.
Nicolai Sylvest måtte nøjes med sekundære placeringer for Zakspeed Mercedes.
Det blev også til topplaceringer for Frederik Vesti i ADAC Formel 4 på samme bane. Frederik kørte to andenpladser og en femteplads hjem i fjerde afdeling af mesterskabet. 

 

Danskersejr på Spa-Francorchamps

 

På legendariske Spa-Francorchamps vandt Mikkel Mac og holdkammerat, GT-verdensmester Alessandro Pier Guidi, weekendens første løb for Ferrari i løbsserien European GT Open. I rundens andet løb blev det til en sjetteplads. Dermed er Mikkel stadig i spidsen for mesterskabet.

Nicklas fortsat i front i Ferrari Challenge

 

Med en første- og en andenplads i fjerde afdeling af Ferrari Challenge Europe udbyggede Nicklas Nielsen sin samlede føring i Ferrari Challenge Europe (Pro-klassen). Afdelingen blev kørt på Misano-banen i Italien.

Mere dansk succes i Storbritannien


Fjerde runde af British GT Open og British Formula 3 Championship blev afviklet på Silverstone, og havde atter danskere i hovedrollerne.
Nicolai Kjærgaardhjemtog vigtige points med tre top-10 placeringer, og er dermed fortsat på andenpladsen i F3.
I GT 3 sejrede Nicki Thiim og holdkammerat hos TF Racing i rundens eneste løb (Silverstone 500), mens Marco Sørensenog holdkammerat blev nummer fem. I GT 4 blev Patrik Matthiesen bedste dansker med en fjerdeplads, mens Jan Jønck og holdkammerat kom i mål på ottendepladsen.

Spændende race på regnvåde Ring Djursland


Fjerde runde af DM for Formel 4 på Ring Djursland fik tre forskellige vindere. Aske Nygaard Bramming, Jonas Lindgaard Nielsenog Casper T. Hansenvandt hvert sit løb. Sidstnævnte fører fortsat i den samlede stilling.
Finalen i DTC blev vundet af Kasper H. Jensen.

 

Børnenes Gokart Klub (BGK) ATK-cerficeret

 

BGK er som første klub blevet ATK-certificeret. Læs mere på dasu.dk her.