Det sker

Formel 1 i ørkensandet


Anden afdeling af VM for Formel 1 afvikles i ørkenstaten Bahrain, på Bahrain International Circuit (Sakhir). Banen blev første gang brugt til et Grand Prix i 2004 og er et af mesterskabets aftenløb, der slutter under kunstig belysning efter mørkets frembrud. Kevin Magnussen var i topform til åbningsløbet, og han og Haas F1 Team er blandt favoritterne i midterfeltet.
Kvalifikation og løb starter begge kl. 17 dansk tid, lørdag og søndag.

Læs mere på formula1.com

Fjerde afdeling af WSK Super Master Series


Blot en uge efter den udsatte anden runde af WSK Super Master Series køres fjerde og sidste afdeling af serien, ligeledes i Sarno ved Napoli.
Ferrari Challenge-køreren Nicklas Nielsen fører inden finaleløbet serien i OK foran englænderen Jonny Edgar og tyskeren Hannes Janker. I klassen Mini indtager Jonathan Weywadt ottendepladsen inden finalen.
Følg med på wskarting.com

 

Siden sidst

Siden sidst

 

Sejr og mesterskabsføring


Nicolai Kjærgaard fik en drømmestart på sæsonen, da han efter første afdeling af British Formula 3 Championship kunne forlade Oulton Park som mesterskabsførende. Det skete efter en sejr, en anden- og en fjerdeplads i de tre løb. Det var vestjydens første podieplaceringer i det prestigefylde mesterskab, efter han i 2017 sluttede på tiendepladsen. Nicolai blev fornylig indplaceret som Team Danmark-eliteatlet.

Læs mere på britishf3.com

Ligeledes på klassiske Oulton Park deltog fire danskere i første runde af British GT Championship. Bedst gik det Marco Sørensen, der sammen med briten Derek Johnston blev nr. 2 i søndagens andet løb, der blev stoppet før tid.  

Følg med på britishgt.com

Sejr til Nicklas Nielsen i WSK Super Master

Anden afdeling af WSK Super Master skulle være afviklet i begyndelsen af marts, men måtte aflyses grundet sne i Norditalien. I stedet blev runden afviklet i påsken på banen i Sarno.
I klassen OK blev det til en flot sejr til Nicklas Nielsen, blot en uge efter dobbeltsejren i Ferrari Challenge. Carl-Anton Gerner kom i mål som nr. 20.


I klassen Mini 60 cc blev Jonathan Weywadt nr. seks og Marcus Skjellerup nr. 20 i finalen.

Lovende testkørsler af talenterne


Testsæsonen forud for sæsonstart er i fuld gang. Af resultater den forgangne uge kan nævnes: Nicolai Sylvest hurtigst af alle i todages test forud for sæsonstart ADAC GT Master på Oschersleben.

Christian Lundgaard var hurtigst på førstedagen af FR 2.0 test på Paul Ricard og Frederik Vesti hurtigst i 4 ud af 7 testsessions i ADAC Formel 4 (Oschersleben). Nicolai Kjærgaard hurtigst af alle i sidste test forud for sæsonstart British F3.

 

Kommende DASU-arrangementer

Sportsgren | Løbsnavn | Sted | Dato | Klub
Vejsport | NEZ/FDM DASU Classic | - | 6/4 | DHMC
Karting | SM | Korsør Kartbane | 7-8/4 | KKK
Karting | Rotax DRMC | Midtjysk Kartingbane | 7-8/4 | MKK
Klubrally light | - | - | 7/4 | KOMO
Klubrally | Yokohama Mesterskab Vest | 7/4 | Kongensbro | RAS
Klubrally | Klubrallykursus | 8/4 | Svendborg | HMS
Orientering | OSC | 8/4 | - | HAMO
Karting | GP 3. Klubmesterskab. | GoKarting, Brøndby | BGK
Klubrally Light | Esig Transport Løbet. Speed Syd | Brørup | 8/4 | VOM
Orientering | DJF 3 | - | 9/4 | BOAS
Klubrallykursus | Torsdagsrally | Horsens | 12/4 | HAMK
Banesport | DM 1 Rallycross og crosskart | Nisseringen | 13-15/4 | NMKA
Karting | DSK / NEZ | Vojens Karting Center | 14-15/4 | VKK
Klubrallykursus | Klubrallykursus | Hjørring | 14/4 | HAK
Udvikling | Carbusters | Skærbæk | 14-15/4 | MSS

 

Foto: British F3 Championship