Danske debutanter i ADAC Opel Rallye Cup


To danske rallyteams fik den forgangne weekend debut i tysk rallysport. Det skete i første afdeling af ADAC Opel Adam Rally Cup, der blev afviklet i forbindelse med Saarland-Falz Rallye 2018. De to hold var Sebastian Magnussen/Karsten Isaksen og Marco Gersager/Carina Møller, der sammen med konkurrenterne blev mødt af barske vejrforhold. Kraftig sne bevirkede at flere hastighedsprøver måtte aflyses, men til slut kunne de to hold notere placeringer som hhv. nr. 13 og 14. Lasse Sørensen/Ole Frederiksen udgik på tredje prøve.
Læs mere på saarland-pfalz-rallye.de/ergebnisse/

Aflysning i South Garda 


Vejret drillede også kartingfolket, der blev mødt af en snedækket bane i South Garda til anden afdeling af WSK Super Master løbsserien. Løbet måtte aflyses.

Se fotos her. 

 

Det sker

Formel 1-test fortsætter i Barcelona


Koldt og regnfuldt vejr besværliggjorde også forholdene for Formel 1, der afviklede den første officielle test den forgangne uge.
Testen fortsætter indeværende uge, hvor Kevin Magnussen efter planen får yderligere to dage i sin Haas-racer inden sæsonens første Grand Prix (Australiens Grand Prix, Melbourne 25. marts).
Det sker igen på Circuit de Barcelona-Catalunya i Spanien.
Se mere på haasf1team.com, formula1.com

Sæsonstart til Michael Christensen


Porsche fabrikskører Michael Christensen debuterer den kommende weekend i den nordamerikanske løbsserie Pirelli World Challenge (PWC) for Alegra Motorsports i byløbet St. Petersburg i Florida.
Læs mere på world-challenge.com

Trofeo Margutti for 29. gang


Hvis vejret ellers tillader det afvikles den kommende weekend 29. udgave af forårsklassikeren Trofeo Margutti. Det sker på banen South Garda ved Lonato i Norditalien (der måtte aflyse afdeling af WSK den forgangne weekend på grund af sne).
En halv snes unge danskere er tilmeldt i klassen Mini, fem i OK Junior samt en enkelt i hver af klasserne OK og KZ2.
Se mere på trofeomargutti.com

 

Kommende DASU-arrangementer

Sportsgren | Løbsnavn | Sted | Dato | Klub
Rally | R1-/C1-kursus. Se rasnyt.dk | Randers | 10/3 | RAS
Klubrally | Klubrallykursus | Holbæk | 11/3 | HAMO
Rally | R1-/C1-kursus | Roskilde | 17/3 | ASKH
Orientering | SM 1 ØS - | 17/3 | VAS
Klubrally | Rally Academy | Slagelse | 17/3 | SAS
Rally | Rallytest | Struer | 17/3 | SOMS
Klubrally | klubrallykursus | Nørre Alslev | 18/3 | NFMS
MRC | DM 5 | Tølløse | 18/3 | MMRC
Klubrally | klubrallykursus | Nykøbing Mors | 18/3 | MMS
Orientering | Søgaard Racing Løbet/DJF 2 | - | 19/3 | KOM
Karting | Rotax | Midtjysk Kartingbane | 24/3 | MKK
Orientering | DM 1/JFM 1 | 24/3 | TMS
Rally | Rallytest/klubrallytest | Roskilde | 24/3 | ASKH