Siden sidst


God optakt til Haas F1 Team


Kevin Magnussen under F1-test 2019I den anden og sidste officielle Formel 1-test inden sæsonstart viste Kevin Magnussen og Haas F1 Team igen gode takter med den nye Haas VF19-racer.

Sæsonstarten er som bekendt i Melbourne, Australien, 17. marts.

Lyt med i DASUs analyse af F1-testen i podcasten Det ternede flag - klik her.


Michelle Gatting får debut på Le Mans


Startlisten til årets udgave af 24-timers løbet på Le Mans er offentliggjort, og den indeholder en overraskende dansk debutant.
Michelle Gatting er tilmeldt i GT Am af Kessel Racing i en Ferrari 488 GTE i et rent kvindehold, hvor de øvrige kørere er Rahel Frey og Manuela Gostner. Foruden Le Mans skal holdet efter planen deltage i European Le Mans Series.
Foruden Michelle er Michael ChristensenMarco SørensenNicki ThiimJan Magnussen og David Heinemeier-Hansson på startlisten, mens danske High Class Racing med Anders Fjordbach og Dennis Andersen er på reservelisten.

Michael Christensen vandt sidste år en klassesejr i klassen GT Pro, og fører sammen med franske Kevin Estre i kampen om VM.

Se den komplette startliste på Le Mans' hjemmeside.

 

Det sker


Sæsondebut til Christian Rasmussen


Gadeløbet i St. Petersburg, Florida, er efterhånden en fast bestanddel i det højeste amerikanske formelmesterskab Indycar, hvor det er åbningsløb. Første runde køres den kommende weekend (9-10. marts), og i opvarmningsprogrammet afvikles første runde af US F2000 Championship med Christian Rasmussen som deltager. Den 18-årige fra Dragør debuterer i serien for Jay Howard Driver Development, efter danskeren sidste år sluttede på tredjepladsen i US F4 Championship for samme team. Christian Rasmussen er indplaceret som Team Danmark Eliteatlet.
Læs mere på www.usf2000.com


Tredje afdeling af WSK Super Masters


La Conca-banen i Syditalien lægger den kommende weekend asfalt til tredje runde af løbsserien WSK Super Masters. En halv snes danskere ventes at deltage, og inden løbet er Conrad Laursen bedste dansker med en placering som nr. 13 i OK Junior, mens Julius Dinesen er nr. 14 i klassen Mini.
Følg med Live på www.wskarting.com


Træningssamling for danske formeltalenter


Lørdag samles deltagerne i årets hjemlige Formel 4 – mesterskab til den første samling i DASUs nye F4 Academy. Det sker i Team Danmarks træningscenter i Aarhus, hvor Dennis Wounlund er instruktør.
Læs mere på www.formel4.dk/dasu-f4-academy


Foto: Haas F1 Team