Det sker

Nedtælling til Le Mans 2019

 

Denne uge handler - næsten udelukkende - om Le Mans 2019.

Læs mere i vores optakt til Le Mans 2019 her.

 

Siden sidst


Gennembrud for Sylvest


Tredje afdeling af det prestigefyldte tyske GT 3-mesterskab, ADAC GT Master, blev en triumf for Nicolai Sylvest. I sit kun tredje løb for sit nye BMW-team MRS GT-Racing sikrede Nordsjælland sig først pole i lørdagens løb, tog starten og afleverede bilen på P1 til holdkammerat Jens Klingmann (der er BMW fabrikskører), der holdt føringen til mål. Dermed var karrierens første sejr i GT Master en kendsgerning for Nicolai.
I søndagens løb kørte Klingmann kvalifikationen. Det blev en startplads som P5 og i mål kunne holdet notere en fjerdeplads efter en fremragende weekend.
Resultaterne betød samtidig at Sylvest vandt begge afdelinger i junior-mesterskaber (kørere under 25). Nicolai er indplaceret som Team Danmark Eliteatlet.
Læs mere på www.adac-gt-masters.de


Dramatik i Canada


Sæsonens syvende Grand Prix blev særdeles dramatisk, både for danske Kevin Magnussen og løbet generelt. Under lørdagens kvalifikation havde Kevin et stort uheld, der betød han måtte starte fra pitlane i en hastigt opbygget reservevogn, der desværre ikke fungerede efter hensigten i løbet. Danskeren sluttede dermed uden for points som P17.
Sejren gik atter til Lewis Hamilton, men først efter Ferraris Sebastian Vettel under løbet fik en omdiskuteret tidsstraf.
Formel 1 vender nu atter tilbage til sommersæsonen i Europa, hvor næste løb er Frankrigs GP om små to uger.


Kjærgaard og Schandorff på Spa


Fjerde afdeling af Euroformula Open F3 blev kørt på Spa-Francorchamps i Belgien. Team Danmark Eliteatlet Nicolai Kjærgaard kunne sætte points på kontoen for en sjetteplads i lørdagens løb.
I tredje afdeling af GT Open kunne ligeledes Team Danmark-indplacerede Frederik Schandorff notere en tredje- og en fjerdeplads i weekendens to løb i klassen Pro/Am. Samet er Frederik og hans kinesiske makker nu på andenpladsen i klassen.


Formel 4 på FDM Jyllandsringen


Anden afdeling af DIF-DM i Formel 4 leverede tre forskellige vindere. Valdemar Eriksen, Jonas Lindhard Nielsen og Malthe Jakobsen vandt hvert sit heat.
Ved Juniløbet deltog også Super GT, hvor indplacerede Mikkel Mac i den grad havde fundet farten og tog hattrick.
I DTC sikrede den regerende mester Kasper H. Jensen sig finalesejren. Runden blev kørt på FDM Jyllandsringen.


Danskere på Silverstone


Nicki Thiim sluttede sammen med Mark Farmer på andenpladsen i British GT Championship på Silverstone. Med sig på podiet havde han WPI Motorsports Michael Igoe, der til lejligheden havde fået Dennis Lind med sig i Lamborghinien. Marco Sørensen endte som femmer.

Patrik Matthisen og Jacob Mathiassen deltog begge i GT4-klassen.