Når anden udgave af FIA Motorsport Games indvies med åbningsceremoni i Marseilles, så bliver det også med Dannebrog repræsenteret blandt de deltagende nationer. 

DASU, og dermed Danmark, løfter nu sløret for deltagelsen i motorsportslegene, der efter olympisk forbillede afholdes den 29.-31. oktober i Frankrig. 

Med udgangspunkt i baneanlægget ved Circuit Paul Ricard i det sydfranske skal de deltagende nationer dyste i 18 kategorier – en tredobling i forhold til 2019, hvor legene senest blev afviklet ved Rom.

Læs mere her på motorsportdanmark.dk.

Foto: SRO