Denne weekend skydes raceråret i gang med Hankook 24H Dubai. Vanen tro er der en række danske kørere med, heriblandt et par af de indplacerede talenter i DASUs Team Danmark-trup.

 

Mikkel Overgaard Pedersen stiller op for Dinamic Motorsport i GT3 Pro-klassen i Porsche #28, mens Dennis Lind kører Lamborghini #77 i samme klasse.

 

Også Kim Holmgaard og Martin Vedel kører, i TCR-klassen i VW med #114. Johan Schwartz er endnu en dansker, dog bosiddende i USA. Han kører i TC-klassen i start #351.

 

Løbet starter fredag klokken 15.00 UAE-tid og kan følges på seriens hjemmeside her.

 

Foto: 24H Series