Bornholms Motor Sport er i år nomineret til titlen som årets Fantastiske Fællesskab på Bornholm. Den af de 5 finalister, som løber af med sejren, vinder 100.000 kr.

I oktober måned producerer TV2 Bornholm en kort præsentationsfilm. Her vil man vise fællesskabet, glæden og kammeratskabet i Bornholms Motor Sport. Fra og med den 4. november bliver de 5 finalisters præsentationsfilm vist på den lokale TV2 kanal og så går sms-afstemningen i gang. Ved et festligt finaleshow i november bliver vinderen kåret.

Bornholms Motor Sport har i sin ansøgning til Fantastiske Fællesskaber lagt vægt på den hjælpsomhed og det kammeratskab, der er i foreningen.

Hvis BMS vinder de 100.000 kr, skal pengene bruges til hjælp til at bygge et klubhus. Dét har foreningen nemlig aldrig haft og derfor savner medlemmerne et sted, hvor man kan styrke sammenholdet i klubben, udvikle både de sportslige og sociale aktiviteter og inkludere endnu flere i foreningen, som er den eneste af sin slags på Bornholm.

BMS håber, at alle motorsports-kammerater i Danmark vil sende en stemme, når sms-afstemningen går i gang. Konkurrencen afgøres nemlig ved, at den forening, som får flest sms-stemmer, vinder.

Læs her, hvordan du stemmer.

 

Om Fantastiske Fællesskaber

Fantastiske Fællesskaber er et projekt, der hylder alt det, vi danskere har og gør sammen.
Det er er projekt, der styrker sammenhængskraften og civilsamfundets betydning i vores landsdele.

Fantastiske Fællesskaber aflæser tendenser og temaer i tiden og systematiserer læring og viden.

Projektet inspirerer til at skabe nye fællesskaber og udvikle dem, vi allerede har.

Konkurrencen Fantastiske Fællesskaber er dannet i et samarbejde mellem syv TV 2 Regioner, Lokale og Anlægsfonden, Tuborgfondet og Made By Us.

 

 

Læs mere om Fantastiske Fællesskaber her.

 

Foto: Skærmdump