Vil du være med til at skabe et uforglemmeligt EM i Rødby?

Over 200 af verdens bedste karting-kørere og potentielle Formel 1-stjerner fra hele verden samles i Rødby den 23.-26.-juli og 31. juli - 3. august til henholdsvis Champions of the Future og FIA European Karting Championship.

Til begge arrangementer har vi brug for frivillige fra hele landet til at hjælpe med en række spændende opgaver – både for dem med karting ekspertise, men også for alle andre, der brænder for at være med til et europamesterskab.

Opgaverne spænder bredt, og det er derfor ikke nødvendigt at have en officiallicens. Alle er velkomne.
Som frivillig får du mad og drikke, overnatning, kørselsgodtgørelse, frivillig t-shirt og tid til at opleve hæsblæsende karting i verdensklasse!

Er du klar til at være en del af den unikke stemning?

Meld dig som frivillig til Champions of the Future og EM i Karting i Rødby her.

Skriv gerne hvilke særlige kompetencer du måtte have, eller hvis du har et ønske til en rolle/funktion ved eventet.

Læs mere om eventet på FIA’s hjemmeside, og på eurokartingdenmark.com.