Bliv optaget som klub i DASU

Bliv optaget som klub i DASU

Fordele for klubber under DASU

DASUs forsikringer

Som klub og medlem af DASU får man adgang til en række forsikringsdækninger. 

Læs mere om vores forsikringer på siden her, hvor forsikringer for både klub, frivillig og udøver beskrives nøje

Medlemsfordele

Medlemmer af klubber under DASU får en lang række fordele, når de skal dyrke deres store passion: Motorsporten.

  • Aktivt medlemskab og aktivt ungdomsmedlemskab giver ret til at indløse licens.
  • Almindeligt medlemskab er målrettet de frivillige i klubben, der vil virke som official eller anden form for frivillig i klubben. Enkelte licenser kan dog også indløses på et almindeligt medlemskab.
  • Prøvemedlemskab er for helt nye medlemmer, der ønsker at prøve motorsportens forskellige discipliner.

Du og medlemmerne kan læse mere om medlemsfordele her under vores medlemsside.  

Optagelseskrav i DASU

For at blive optaget i DASU skal klubben have mindst 25 medlemmer.

Ansøgning for at blive optaget som klub i DASU

Ansøgning om optagelse bedes venligst på e-mail, der skal vedhæftes følgende:

  • klubbens underskrevne vedtægter, se venligst vedhæftede vejledning fra Danmarks Idrætsforbund, vedtægter kan udarbejdes via skabelon til standardvedtægter.
  • liste over klubbens bestyrelse:
    formand
    næstformand
    kasserer
    klubbens kontaktperson

Oplys navn, adresse, e-mail og mobilnummer.

Sådan er processen med at blive optaget som klub i DASU


Klubbens ansøgning om foreløbig optagelse vil blive behandlet af DASUs bestyrelse.
Svar på jeres ansøgning vil blive sendt hurtigst muligt.

Når klubben er foreløbigt godkendt af bestyrelsen, vil I modtage en e-mail med information om hvordan I registrerer klubbens bestyrelse og medlemmer på DASUs klub- og medlemsportal.
Det vil også være muligt for klubben at afvikle arrangementer i DASU-regi og klubbens aktive medlemmer kan i samme periode få udstedt licenser.

Medlemskaber og licenser følger kalenderåret.

Klubben vil være foreløbigt optaget indtil førstkommende repræsentantskabsmøde, som fortrinsvis afholdes 3. weekend i november. Her vil DASUs nuværende klubber stemme om klubbens endelige optagelse i DASU.
En foreløbig optaget klub har ikke stemmeret ved det repræsentantskabsmøde, hvor deres medlemskab skal endeligt godkendes.
Alle klubber har mødepligt til repræsentantskabsmøde enten ved fremmøde (højst to personer) eller ved fuldmagt til anden DASU-klub.

Pris for at være klub i DASU


Kontingent 2024, priserne kan se i administrativt cirkulære H3 her.
Kontingent opkræves pr. faktura til klubben.


DASUs vedtægter og reglement kan du finde her.

Kontakt os gerne, hvis du har spørgsmål til at blive optaget som klub under DASU på dasu@dasu.dk eller 31136565.