Nyt om rally

Meddelelse til deltagere i Historisk og KRB mesterskabet (270412)

RU har tidligere meddelt at Lillemats Rallysprint d. 29/4 tages ud af mesterskabet.
Da der er kommet indsigelser imod beslutningen, ser RU sig nødsaget til at tilbagetrække
meddelelsen.

Vi beklager meget forløbet, omend det var gjort i bedste mening.

Mesterskabsreglerne indeholdende tællende afdelinger er fortsat gældende.
1. afdeling er Lillemats Rallysprint 29/4-12

Med venlig hilsen
Søren Duun
på vegne af RU

------

Meddelelse fra RU vedr. Historisk og KRB mesterskaberne (260412)

Da Lillemats Rallysprint opnåede det maksimale deltagerantal på 130 inden de danske deltagere nåede at tilmelde sig, har det udelukket et antal deltagere fra første afdeling af Historisk og KRB mesterskabet.
Derfor vælger RU at tage Lillemats Rallysprint ud af mesterskabsserien.

Skulle der være deltagere der af den grund ønsker at framelde Lillemats gør vi for en ordens skyld opmærksom på, at der skal meldes afbud jf. løbets tillægsregler.

På vegne af RU
Søren Duun

------

260412
De generelle forskrifter for rally er blevet ændret.
De lodrette streger til venstre for teksten angiver de steder, hvor rettelser er foretaget i forhold til den version af forskrifterne, der blev offentliggjort den 7. december 2011.
De generelle forskrifter for rally finder du her: http://www.dasu.dk/web/rally/rallyreglementer

------

280312
Rallyudvalget har p.t. ikke fået tilsagn om præmiesponsorater til DASU mesterskabet i historisk rally 2012.
Deltagerne kan derfor i år ikke forvente pengepræmier, desværre.

Rallyudvalget vil arbejde på at finde nye sponsorer for 2013 og er naturligvis også åbne for interesserede sponsorer i 2012.

Mvh. RU, historisk
------
080312
Uddrag af rallyudvalgsreferat 05-2009 punkt 3:
RU vil gerne gøre opmærksom på, at der ikke udstedes nye vognbøger til gruppe H biler efter d.1/1-2010. Hvis vognbogen til en eksisterende Gruppe H bil får udfyldt alle databladene eller bliver væk, kan der selvfølgelig stadig udstedes en ny erstatningsvognbog til den pågældende bil.

------

I forbindelse med nedennævnte dialogmøde beder vi deltagerne om at udfylde skemaet nedenfor og sende det til Erik Larsen erik.larsen@12mail.dk inden den 9. januar 2012.

Skema deltagere i historisk rally 2012 (pdf)
Skema deltagere i historisk rally 2012 (word)

Dialogmøde historisk rally (161211)

Den 12. januar 2012 kl. 19–21 afholdes dialogmøde for dem med interesse i historiske
klasser og KRB-klasser. Mødet vil bl.a. omhandle mesterskabsregler for historiske og KRB-klasser.

Dialogmødet afholdes i Korsør:
Korsør Kart Bane
Ørnumvej 25
4220 Korsør

Fra motorvej E20 er det afkørsel 42. Derefter ind mod byen og til venstre i første rundkørsel.

------

Nyt om Historisk Rally Cup og Klassisk Rally Cup (241011)
Efter samråd med Rallyudvalget kan Historisk Udvalg meddele, at såvel Historisk Rally Cup som Klassisk Rally Cup efter det aflyste rally i Hedelands Motorklub nu afvikles med fem løb, hvor alle fem tæller med i pointberegningen.

Med venlig hilsen
Historisk Udvalg

------

Øresundsrally den 10.-11. september 2011, som skulle afvikles af Hedelands Motorklub, blev aflyst.
Løbet talte både til DASU mesterskab historisk rally 2011 og DASU Cup historisk KRB 2011.
Der bliver IKKE udpeget erstatningsløb for det aflyste løb den 10.-11. september.

Med venlig hilsen
Rallyudvalget

------

Dispensation til dækordning i klubrally (220711) 

1. Der kan gives tilladelse til at køre med dæk af mærket Federal i 2011 til klubrally light løb.
2. I alle resterende løb skal dækkene være af mærket Yokohama pr. 1. august 2011.
3. Til Holdmesterskabet Jysk/Fynsk Fejde d. 6. august afholdt af IMK, gives der tilladelse til at benytte dæk af mærket Federal.  

------

Seedningsliste (220711)

Der er i øjeblikket IT problemer med seedingslisten. Dette indebærer, at den nuværende seedingsliste vil blive benyttet, såfremt IT problemerne ikke bliver løst inden næste løb. 

Med venlig hilsen 

Rallyudvalget 

 ------

Homologeringsattester (050511)
Rallyudvalget præciserer, at følgende punkt fra RU protokol 05-10, punkt 7a skal overholdes:

”Før deltagelse i Minirally og Rallysprint fra 1. januar 2011 skal biler/klubrallybiler fra klasse 2 & 3 have udfærdiget en national homologeringsattest i lighed med attesterne for gruppe E og DK. Dette medfører at ejerne af bilerne skal foretage det nødvendige for udfærdigelse af disse attester. Attesterne vil blive med gyldighed begrænset til udgangen af 2011, og vil alene gælde for den specifikke bil men ikke for bilmodellen i almindelighed. Attester vil kun kunne udstedes til biler hvis motorer overholder de i reglement 2 kapitel 254 nævnte volumenbegrænsninger.”

------

Prøvemærker (050511)
I forbindelse med bestilling af prøvemærker skal det præciseres, at man skal medbringe en synsattest der maksimalt er 2 år gammel.

------

Startkort (050511)
Ny version er lagt på dasu.dk (http://dasu.dk/web/rally/officials/loebsleder). Det er alene denne, der må anvendes.

------

Køge og Omegns Automobilklub ser sig nødsaget til at aflyse klubbens afdeling af SM i klubrally den 15. august 2010.
Der vil ikke blive arrangeret erstatningsløb.
-----

Indbydelse til rallyinfomøde den 29. august 2010. (110810)

-----

Hvidovre Motor Klub ser sig nødsaget til at aflyse klubbens afdeling af SM i klubrally den 12. september 2010.
Der vil ikke blive arrangeret erstatningsløb.
-----

Orientering om Metal Rally Light (030810)

-----

Mesterskabsregler rally 2010 (120510)

Rallyudvalget er blevet opmærksom på en mulighed for at tolke mesterskabsreglerne 2010 for DM-rally på mere end én måde.
I skemaet under punkt 1.1 er der i klasserne 7 og 8 angivet at Kit- og Maxivarianter kan deltage i disse klasser, hvis de er udgået fra FIA's lister. Ligeledes tillades biler homologeret i gruppe DK (m.fl.) i disse klasser.

Reglement 2. 292 åbner muligheden for at overføre Kit- og Maxibiler til gruppe DK, men overførslen skal ske således at bilen er uændret i forhold til sin FIA-attest og således forbliver en Kit- Maxibil som den er beskrevet i FIA-attesten.

Udvalget tolker mesterskabsreglerne således, at for Kit- og Maxibiler gælder, at de kun kan deltage i klasse 7 eller 8, hvis de er udgået fra FIA's lister. Uanset om bilerne er overført til gruppe DK, vil der stadig være tale om en Kit- Maxivariant, da bilerne som nævnt overføres uændrede i forhold til FIA-attesten.

------------

Information til DASU's klubber om Metal Rally 2010 (180310)

---------

Promotoraftale mellem DASU og Danish Rally Championship - klik her.

 ---------

Vilkår vedr. udlejning af forsvarets arealer

Retningslinjer for udlejning af arealer til motorsportsarrangementer
Udlejning af forsvarets arealer bilag 1

Udlejning af forsvarets arealer bilag 2

Udlejning af forsvarets arealer bilag 3

-------

HANS i rallysporten
Efter aftale med bestyrelsen kan RU herved meddele at der ikke vil være krav om anvendelse af HANS-device i rallysporten i 2010.

Udvalget anbefaler stadig anvendelse af HANS.  RU har aftalt med sikkerhedsudvalget at der i nær fremtid udsendes materiale omkring valg af HANS-udstyr, idet det er yderst vigtigt at specielt selve HANS-kraven men også sæde og seler er tilpasset til den enkelte person, da der ellers vil opstå begrænsninger i bevægelighed og/eller utilstrækkelig sikkerhed.

---------

Metal Rally
Følgende ændringer er vedtaget omkring Metal Rally:

  • Det oprindelige krav om deltagelse i mindst tre klubrallyløb inden finalen i Metal Rally ændres til minimum et (1).
  • Tilbuddet om gratis medlemskab af DASU og gratis licens i 2009 udvides til: 2009 og 2010 for deltagere i Metal Rally 2009.
------------
Rally DM 2010
Rallyudvalget anmoder de klubber som ønsker en DM-afdeling i 2010 om at indsende ansøgningen til DASU’s sekretariat senest 24. september 2009, og ikke som meddelt i rallyudvalgets referat nummer 5-2009 den 1. oktober 2009.
--------------
Info-/dialogmøde for rallykørere og løbsarrangører

--------------

Fremtidig struktur for DM rally (020409)
På møde afholdt lørdag den 28. marts, med deltagelse af RU og et antal arrangørklubber, blev fremtidig struktur for rally-DM som serie drøftet. Der blev på mødet skitseret og diskuteret mulige fremtidsvisioner.  Der blev opnået enighed om, hvilke mål man ønsker at arbejde frem imod, og klubberne og RU forpligtede sig til at deltage i et samarbejde, som over de næste to måneder skal udvikle et fælles koncept for DM-serien.
 
Rallyudvalget
---------------
Vedr. rallyforsikring ved Wikinger Rally - DM 1 den 3. og 4. april 2009 (300309)
24 kørere har tegnet forsikring for prøveskilte til ovennævnte arrangement. Der vil af Topdanmark blive udstedt en fælles police dækkende alle 24 kørere. Policen bliver sendt til den tyske arrangør, så denne vil ligge i papirkontrollen, når kørerne melder sig.
Som bilag til policen ligger der en fortegnelse over de kørere og deres biler, der har bestilt forsikringen.
--------------
--------------
--------------
--------------
--------------
--------------
Ændrede regler omkring anvendelsen af løse prøveskilte (160108)
Rallykørere der ønsker at anvende løse prøveskilte i 2008 kan/skal ikke længere som i 2007 henvende sig på de fire motorkontorer på Sjælland for at købe et sæt, men kan/skal henvende sig personligt på Skats nummerpladeudleveringssteder.