|
|
I gang med baneløbHvordan kommer jeg i gang med baneløb?Dette afsnit er skrevet af Jørgen Klitholm, medlem af Alfa-klubben (alfista@cuoresportivo.dk) ØkonomiDet allerførste man bør overveje er økonomien. Motorsport er dyrt. Det er vel noget nær den dyreste sport man kan gå i gang med. Men samtidig er det så det hele værd – men det er en helt anden snak. Som nybegynder er den største investering naturligvis bilen. De fleste har en præference for den ene eller den anden historiske bil, men budgettet sætter selvfølgelig sin begrænsning. Der er ingen tvivl om, at det billigste altid vil være at købe en bil der ER klargjort til race. Disse kan findes til salg på www.hms.dk, men kig også på www.motorsporten.dk, www.rhk.se og på www.mobile.de og www.ebay.de i Tyskland. Der er ikke noget problem i at købe en bil i udlandet, banekørsel kræver nemlig ikke at der er betalt afgift, eller at bilerne er indregistrerede. Det skal dog noteres, at til Hill Climb (bakkeløb) og rallies skal alle biler være indregistrerede. I øvrigt bør det rent praktisk af hensyn til økonomien også nævnes, at såfremt bilen ikke er indregistreret, skal den fragtes på autotrailer til løbene. Det er ikke tilladt at køre racerbiler til og fra løb på prøveplader. Man skal derfor beregne investering i, eller leje af, autotrailer (i god tid, de er som regel optaget op til løb!). Desuden skal man naturligvis have en bil, der må trække så stort læs, samt, om nødvendigt, et lastvogns- eller trailer (BE) kørekort. Uanset, om man køber en klargjort bil eller selv bygger den om, er det dog af afgørende vigtighed at sikre sig, at den lever op til reglementet i den pågældende klasse. Det kan lade sig gøre at finde en klargjort Ford Anglia eller Cortina GT til omkring 50.000,-. Det er vel et eksempel på de billigste biler til historisk race, som dermed er en af de billigste motorsportsklasser at køre i. Det er naturligvis ikke vinderbiler, men biler der er udmærkede at starte i, og som altid kan sælges igen, såfremt man får økonomi til en klassevinder, som kunne være en Lotus Cortina eller Porsche 911. En sådan bil kan nemt koste omkring 250.000,- eller meget mere. KlasserepræsentanterDe historiske klasser har hver deres klasserepræsentant, som står klar til at besvare spørgsmål. Tøv ikke med at kontakte dem, hvis du overvejer at blive aktiv historisk motorkører: DASU klasserepræsentant: Nicolai Furmann Hansen. furmann@besked.com. 55766832 (efter 17). GenereltVisse ting er påkrævede på alle biler, såsom sikkerhedsudstyr. Alle biler skal bl.a. være udstyrede med styrtbøjle, skumslukker, H-sele og hovedstrømsafbryder. Desuden skal de være forsynet med en transponder. Transponderen er en elektrisk signalgiver, som registreres af banernes tidtagningsanlæg. Transponderen købes hos AMB i Holland og koster ca. 3.000,- Alternativt kan de lejes for 300,- pr. løb. For at få fast startnummer skal man kontakte Flemming Hansen, lhhdk@yahoo.dk, som vedligeholder listen over reserverede startnumre. Hvis man ikke har et startnummer, vil man få et temporært startnummer tildelt af løbesekretariatet ved licenskontrollen. Med hensyn til dæk, så skal alle skal køre på dæk i henhold til reglement 9. Det skal igen understreges, at det er af stor vigtighed, at man sætter sig ind i den pågældende klasses reglement, før man investerer eller påbegynder ombygning af en bil. Det er flere gange set, at en bil er påbegyndt ombygget med ændringer, som ikke er tilladte jfr. klassens reglement, eksempelvis glasfiberpaneler, tuning etc. ReglementHomologeringsattestEn homologeringsattest er en formular, udfærdiget af FIA, som beskriver en bils konstruktion i detaljer. Desuden beskriver den hvilket ekstraudstyr som er godkendt til bilen. For de historiske biler gælder det således, at kun det udstyr som fandtes i bilens oprindelige periode, er godkendt som ekstraudstyr. Visse klasser har enkelte særregler der tillader ændringer ud over det beskrevne i homologeringsattesten. Disse er beskrevet i den pågældende klasses reglement. For at få en vognbog skal man have en en original homologeringsattest påstemplet af FIA, der købes igennem DASU. VognbogNår bilen er klargjort, skal man have udfærdiget en vognbog. En historisk vognbog dokumenterer bilens konstruktion og det udstyr, der er tilføjet. Den registrerer samtidig bilens ejer og dens serienummer. Alle disse oplysninger registreres hos DASU og FIA. Vognbogen skal altid medbringes til løb. Vognbøger kan bestilles og betales via DASU’s webshop. LicensFørend man kan komme ud at køre på bane eller deltage i et rally, skal man have erhvervet sig en licens. Licenskurser afholdes af blandt andre FDM og www.racerskoler.dk og annonceres på HMS’ hjemmeside. For at blive optaget på licenskursus, skal man være medlem af en motorsportsklub under DASU. Denne klub udsteder en ansøgning om licens, som skal medbringes til kurset sammen med et pasfoto og en lægeerklæring. (300,-). Licenskurset er typisk et 2-dages kursus, som afholdes på en bane eller køreteknisk anlæg. Her gennemgås teorien, der gør sig gældende omkring racerløb. Både det praktiske og de regler der gør sig gældende under løb, dvs. kendskab til flag etc. Desuden afholdes køreprøver, så man skal medbringe bil (der ikke behøver at være en racerbil) og komplet kørerudrustning. Et licenskursus koster normalt ca. 3.500,- Efter licenskurset skal man bede DASU udstede licensen. Det koster 750,- og skal fornyes hvert år. Man skal minimum deltage i ét løb hvert 3. år for at vedligeholde sin licens. Ellers skal man op til nyt kursus. KørerudrustningTilmeldingNår man har fået sig en bil med vognbog, licens og kørerudrustning, er man klar til at tilmelde sig sit første løb. Tilmeldingsformularer, som kaldes en anmeldelse, til løbene indhentes sammen med tillægsreglerne på DASU's hjemmeside, på www.hms.dk eller den pågældende banes eller klubs hjemmeside. På anmeldelsen anføres navn, licensnummer, transpondernummer, startnummer, detaljer om bilen etc. Anmeldelsen skal indsendes rettidigt. For de løb, der arrangeres på Jyllands-Ringen, Padborg Park og nogle gange også på Ring Djursland, kan man på www.datapower.dk/anmeldelse se en liste over de biler der er tilmeldte til løbene. Her kan man i øvrigt også se omgangstider online. Selve løbetInformationenFredag ankommer bilerne til banen. Nogle allerede fredag morgen, men de fleste om eftermiddagen og aftenen. Når man ankommer, henvender man sig til informationen, hvor man får udleveret indkørselstilladelse, anmeldelsesformular, eventuelle reklamer, samt 3 billetter og pit-billetter, hvis der er tale om publikumsløb. Den ene billet skal køreren selv bruge, og de 2 andre kan uddeles til hjælpere/venner/familie/sponsorer?! Desuden kan man normalt købe ekstra weekendbilletter til ca. halv pris. Startnummer og nummerbaggrunde til de historiske biler kan købes i informationen eller ved licenskontrollen. Startnummer koster 10 kr./ciffer, og nummerbaggrunde koster 100 kr. for 3 stk. LicenskontrolNår bilen er læsset af, er man klar til licenskontrol. Man medbringer sin anmeldelse samt kørekort og licens til løbssekretariatet. Her kontrolleres det, at licensen er gyldig og man får påstemplet sin anmeldelse samt udleveret en kontrolseddel og evt. startnummer. Teknisk kontrolDer kontrolleres også, at reklamer, nummerbaggrunde og startnummer er monteret på bilen. Når bilen er godkendt får man udleveret et godkendelsesmærkat til montering i forruden, og så er man klar til race! Det er ikke tilladt at køre hverken træning, tidtagning eller løb uden godkendelse fra teknisk kontrol. Det er ikke teknisk kontrols opgave at sikre at bilen lever op til klassens reglement. Har man mistanke om at en bil ikke overholder reglementet, ved f.eks. ulovlig tuning, skal man indgive en protest. ProtestKørere kan indgive protester mod modkørere, før eller efter løb, hvis man mener reglementet er overskredet. Det koster 750,- at nedlægge protest. Reglerne for protestnedlæggelse gennemgås på licenskurset. TræningTil enkelte løb er der i plads i tidsplanen til egentlig træning. Ellers starter man direkte med tidtagning. TidtagningFør hvert løb køres der tidtagning, hvor ens bedste tid afgør startplaceringen på grid'en i det efterfølgende løb. LøbFølg reglerne, kør hurtigt, vis hensyn, mor dig! ResultaterOmgangstider for såvel tidtagning som løb offentliggøres på banens opslagstavle.
|
||